VIDEO Nuuk gør sig klar til AWG 2016

AWG2016 har lanceret en ny 3 minutter lang promoveringsvideo, der skal skabe opmærksomhed omkring de arktiske lege på forskellige medier.
Skrevet af Simon Uldum -
30. september 2015 08:31

Videoen illustrerer, med musik og en masse flotte billeder fra Nuuk, en hovedstad der er i fuld gang med at gøre sig klar til AWG2016 om fem måneder.

LÆS OGSÅ Kronprins Frederik er protektor for Arctic Winter Games 2016

- Vi håber, at mange vil se videoen og dele den videre til deres netværk ude i Verden, så budskabet om legene når længst muligt, siger souschef i AWG2016, Arnakkuluk Jo Kleist.

Videoen er produceret i et samarbejde med Visit Greenland og Sermersooq Erhvervsråd af videomagerne Arny Mogensen, Ulannaq Ingemann og Maria Motzfeldt.

Formålet er at promovere legene, men også Grønlands farverige hovedstad, på Air Greenlands atlantflyvninger, KNR TV, Nuuk TV, Facebook, YouTube og awg2016.org.

LÆS OGSÅ AWG 2016: Generalprøve på åbningsceremonien