NUUK: En person fundet død i vandkanten

En person er fundet død i bugten ud for Dronning Ingrids Hospital i Nuuk.
Skrevet af Kenneth Elkjær
11. august 2017 20:13

Ifølge KNRs oplysninger var det sundhedspersonale fra sygehuset, der fredag eftermiddag opdagede en livløs person i vandkanten. De kontaktede politiet, som rykkede ud med politibil og ambulancer.

Det fortæller vagtchef ved politiet i Nuuk Knud Frederiksen.

- Der er ikke noget, der tyder på, at der er sket noget kriminelt, fortæller han.

Vagtchefen oplyser, at der er tale om en mand, født i årgang 1965. Politiets undersøgelser skal vise, hvordan manden er endt i havet.

De pårørende er underrettet.