Foto: Jonna Larsen

Nukannguaq så flodbølgen ramme Nuugaatsiaq

Nuugaatsiaq blev hårdest ramt efter området i Karrat Isfjord blev ramt af flodbølge. Her fortæller en borger fra bygden, hvordan han oplevede katastrofen lørdag aften.

Det var lørdag aften klokken halv 10. Nukannguaq Samuelsen har fire børn, og sammen med det ene barn var han på vej hjem fra fisketur, da hans kone ringede:

- Hun siger, at der kommer en tsunami. Og så ringer hun igen et minut efter og fortæller, at nu når bølgerne til huset. Vores hus ligger forholdsvis højt oppe, og jeg blev derfor meget skræmt, og jeg kunne se, at der var kommet bemærkelsesværdige bølger, fortæller Nukannguaq Samuelsen.

Han beordrede derfor sin kone og familie til at flygte op i fjeldet. Samuelsen var chokeret over hvad han så:

- De flygtede, og vi kunne se, at flere huse blev trukket ned i vandet, fortæller Samuelsen, der ikke kunne gøre andet end at se til fra sin båd, fordi han ikke kunne komme ud af stedet på grund af de voldsomme bølger.

LÆS OGSÅ Dirrende fjeldside umuliggør dyk efter savnede

De fleste af borgerne i Nuugaatsiaq var på det tidspunkt allerede flygtet op i fjeldet.

Vandet nåede Nukannguaq Samuelsens hus, men uden at skade det.

- Vores hus ligger højere oppe, så det har vi ikke mistet. Men omkring syv huse var trukket i havet, mens andre huse havde flyttet sig, fortæller han.

Nukannguaq Samuelsen og hans søn nåede på land og flygtede op til de øvrige borgere fra Nuugaatsiaq. Han mistede tidsfornemmelsen men vurderer, at der gik omkring en time, før politiet og beredskabet nåede frem til stedet.

- Vi var der i omkring en time. Og så kom to fly for at hjælpe.

LÆS OGSÅ Støtten strømmer ind til flodbølge-ofre

Nu sidder nogle af borgerne fra Nuugaatsiaq samlet i elevhjemmet i Uummannaq.

- Vi finder styrke i, at vi er samlet og den hjælp vi får er til stor nytte, siger Nukannguaq Samuelsen.

For ham vil lørdag 17. juni altid stå som den dag, hvor familien mistede en stor del af, hvad de ejede.

- Vi prøver at være tålmodige, for vi ved ikke hvad de kommende dage bringer. Vi har mistet så meget; snescootere, udstyr, hunde og alt, hvad der kan bruges. Lige nu kan vi kun vente, slutter han.

Kommentarer

inatsisartut_forarssamling_2017_nils_baum_bureau_for_inatsisartut.jpg

Inatsisartuts Efterårssamling



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt

...og meget mere!