Nu skal der søpindsvin på menuen

Royal Greenland har siden maj sidste år undersøgt muligheden for at satse på at sælge søpindsvin.
Foto © : Royal Greenland
Skrevet af Laura Aggernæs
23. marts 2015 16:37
Versionist Erna Lynge

Det kan man læse på Royal Greenlands hjemmeside.

- Produktet er der. Varen er efterspurgt. Så nu er spørgsmålet, om det kan betale sig at producere råvaren, siger Nikoline Ziemer, der er biolog og ansat i en nyoprettede afdeling for Business Development i Royal Greenland.

Men salget af søpindsvin er stadig noget helt nyt og derfor på forsøgsstadiet, forklarer hun.

Søpindsvin er en efterspurgt vare i især Japan, men der er også markeder for den i Europa og USA. Det er rognen, man spiser fra søpindsvinet.

- Da kunden vil have varen så frisk som muligt, skal vi derfor finde ud af, om varen skal fryses, saltes eller hvordan den ellers kan eksporteres. Og det er det stadie, jeg er nået til i mit arbejde, fortæller Nikoline Ziemer.

Søpindsvin findes ved kyster og lever ned til 50-70 meters dybt vand, så fiskeri af dem kan kun foregå kystnært.

Afdækningen af produktion og markedsmuligheder for søpindssvin hører under muslingebekendtgørelsen, hvilket kan gøre fiskeri og produktion af søpindsvin meget dyr.

- Ifølge muslingebekendtgørelsen skal der foretages tre vandprøver for algetoksiner og en kødprøve inden fiskeri. Da sådan test tager tid og koster cirka 7.500 kroner per test, vil det ikke kunne betale sig at fiske søpindsvin. Så hvis det skal kunne betale sig at fiske og producere søpindsvin, skal lovgivningen laves om, siger Nikoline Ziemer.