KNR Nu bliver KNR Voice landsdækkende

Nu bliver KNR Voice landsdækkende og kommer på DVB-T båndet på fjernsynet mandag den 16. marts 2015 Naalakkersuisut har godkendt KNRs ansøgning om, at KNRs nye ungdomskanal KNR Voice i fremtiden kan høres på DVB-T båndet, der som bekendt er de gratis tv- og radiokanaler, som kan ses og høres via fjernsynet og besluttede samtidig, at Danmark Radios kanal P3 udgår.
06. marts 2015 13:09

KNR Voice kan således i fremtiden høres på både internettet, via APP på mobilen og på fjernsynet, men stadig ikke på FM.

- Vi er naturligvis meget glade for tilladelsen til at udvide sendefladen for KNR Voice, og det betyder at endnu flere unge kan gøre brug af den nye kanal, siger KNR direktør Søren Lennert Mortensen, og fortsætter, - takket være et godt samarbejde med Tele Greenland, forventer vi at kunne åbne for signalet allerede mandag den 16. marts kl. 12.00.

- Ved relanceringen den 16. marts har kanalen skiftet navn til KNR Voice, således at det tydeligt fremgår, at kanalen er en del af KNRs samlede medievirksomhed, oplyser radiochef Masaana Egede, og fortsætter- der kommer til at ske spændende ting på næste mandag, hvor vi også vil offentliggøre den kommende programsætning af kanalen, og alle er mere end velkomne til at kontakte redaktionen med ideer og forslag til indhold på den nye kanal.

Voice studiet er nu flyttet til KNRs lokaler på Issortarfimmut 1, og den nye kanal er således godt på vej til at blive fuldt integreret i den samlede KNR drift.

- Vi er i KNR naturligvis meget glade for den positive modtagelse som deltagerne i Qulaarpaa debatten i torsdags udviste for KNRs nye ungdomsradio, hvor de unge nu får deres egen platform med et indhold, der svarer til de unges ønsker og behov oplyser Søren Lennert Mortensen.

- Deltagerne i debatten bifaldt KNRs initiativ om den nye radio kanal, og der var enighed om behovet for at gøre mere for de unge, siger direktøren og slutter, - vi ser i KNR med glæde og forventning frem til den kommende mediedebat, hvor hele medieområdet må stå sammen og være med til at skabe rammerne for en nødvendig udvikling af alle vore medier i landet. 

 

Flere oplysninger kan indhentes hos

Søren Lennert Mortensen                              Masaana Egede
Direktør                                                          Radiochef
smo@knr.gl                                                     meg@knr.gl