Nivi Olsen: Det offentlige skal kunne videresælge kunst

Der skal mere kunst på væggene i de offentlige bygninger. Det mener Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke, der tirsdag præsentede Naalakkersuisuts forslag til Inatsisartutlov om kunstnerisk virksomhed, som lægger op til ændrede regler på området.
Foto © : Laura Aggernæs/KNR
11. juni 2015 15:50

- Det er meget svært at være kunstner i et land med 56.000 mennesker, hvor markedet måske ikke er så stort. Så der tænker jeg, at det kunne være godt - med så stor en offentlig sektor, som vi har - at have nogle regler omkring, hvordan vi kan udnytte vores kunstneres værk bedre, siger Nivi Olsen.

Lovforslaget lægger blandt andet op til, at der skal være faste regler og principper for at give støtte til "kunstnerisk virksomhed", hvor blandt andet den kunstnerisk kvalitet og det kunstneriske talent skal vurderes.

Derfor er det planen at oprette en uafhængig organisation bestående af folk med forstand på kunst og interesseorganisationer.

Og så skal der laves regler for indkøb af kunst, for udsmykning af det offentlige rum, og for vederlag til kunstnere, hvis værker er udlånt til udsmykning hos de offentlige myndigheder.

 

Videresalg uden profit

Det skal også være muligt for de offentlige institutioner at videresælge den kunst, de køber, med tanke på, at de offentlige institutioner i givet fald vil være mere tilbøjelige til at anskaffe sig kunst i det hele taget. Men også med tanke på, at man på den måde undgår, at dyre malerier får plads i en kold kælder, når nye kunstværker finder vej til væggene.

-  I min optik er det sådan, at hvis man køber dyre ting, og man ved, at man om 10 år ikke kan komme af med det, og så taber man på det, så  vil man slet ikke røre ved det område. Det vil jeg gerne lave om på, så man får lov til at komme af med det, og selvfølgelig have nyt, så kunstnerne også kan udvikles, siger Nivi Olsen.

Hun understreger, at det ikke er planen, at det offentlige skal tjene penge på forslaget.

 

Flere lovforslag på vej

Håbet er tværtimod, at reglerne vil komme de grønlandske kunstnere og befolkningen som helhed til gavn.

 - Tanken er, at kunstnerne får gavn af det, og borgerne får så stor gavn som muligt gavn af vores kunstnere. Og det har vi jo set andre steder, såsom Færøerne. De udnytter rigtigt meget deres skoler og andre offentlige steder, hvor de bruger deres kunstnere rigtigt meget, siger Nivi Olsen.

Lovforslaget er til høring i øjeblikket og ventes at blive vedtaget på efterårssamlingen, så det kan træde i kraft den 1. januar 2016.

Udover lovforslaget om kunstnerisk virksomhed, arbejder Naalakkersuisut også for at få en kulturlov, der indbefatter fritidsvirksomhed indenfor kultur, samt en idrætslov, der indbefatter fritidsvirksomhed indenfor idræt. De forventes begge vedtaget på forårssamlingen næste år.