Nivi Olsen: Børneattester skal kunne indhentes på flere

Grønlandske børn skal beskyttes bedre, end de er i dag. Det var der bred enighed om i Inatsisartut, da et forslag om at udvide anvendelsesområdet for Inatsisartutloven om pligt til at indhente børneattester blev drøftet i landstingssalen i dag.
24. marts 2015 18:42

En børneattest minder om en straffeattest, men angiver alene domme for visse seksualforbrydelser begået mod børn under 15 år.

Og netop ønsket om at forhindre personer, der har begået seksuelle overgreb mod børn i at blive ansat eller beskæftiget i funktioner, der indebærer direkte kontakt til børn, var baggrunden for det forslag, som naalakkersuisoq for uddannelse, kultur, forskning og kirke, Nivi Olsen, stillede i Inatsisartut i dag.

 

Stærk signalværdi

Tidligere har det kun været muligt at indhente børneattester på folk, der arbejdede direkte med børn under 15 år, som for eksempel pædagoger, skolelærere og klubmedarbejdere.

Men med en udvidelse af anvendelsesområdet vil også de medarbejdere, der ikke direkte arbejder med børn under 15 år - men som et led i deres arbejdsopgaver færdes blandt børn under 15 år og derfor har mulighed for at opnå direkte kontakt med dem - kunne afkræves en børneattest. Det gælder for eksempel rengøringspersonale, køkkenmedarbejdere og sågar museumsansatte.

Men selvom det måske kan lyde omfattende, er det ikke noget, som naalakkersuisoq Nivi Olsen tror, vil afskrække folk fra at tage et job.

- Jeg håber virkeligt ikke, at det vil være afskrækkende, men derimod et signal om, at det her accepterer vi ikke. De ting, der sker med vores børn i dag, accepterer vi ikke. Det er den virkning, vi stræber efter, og ikke det omvendte, siger naalakkersuisoq Nivi Olsen.

Ændringen vil også medføre, at der kan indhentes børneattester på alle personer over 15 år, som deler bopæl med eksempelvis dagplejere og plejefamilier og som herigennem vil kunne skaffe sig direkte kontakt til de børn, som befinder sig i plejeforholdet.

 

Gælder kun børn under 15 år

Selvom der generelt var bred enighed i landstingssalen, var der dog utilfredshed over, at ændringen kun vedrører børn under 15 år - og ikke tager hånd om de 15-17 årige, selvom FN's børnekonvention fremhæver, at enhver under 18 år bør regnes som et barn.

Et ønske, som Selvstyret havde fremsat på vegne af Inatsisartut, men som justitsministeriet i Danmark mente ville bryde med de hensyn, der ligger bag den nuværende ordnings udformning.

Og da området ikke er hjemtaget, var der ikke meget at gøre.

- Vi kan ikke stramme yderligere op end den lov, der findes i Danmark, fordi vi ikke har hjemtaget sagsområdet endnu, siger Nivi Olsen.

Hun mener dog, at Naalakkersuisut kan hjælpe på andre områder.

- Selvfølgelig skal vi gøre alt for at beskytte vores børn under 18 år. I det hele taget skal vi være med til at beskytte unge mennesker i samfundet. Og det er jo ikke kun loven, vi skal hæfte os ved. Der er normer og andre ting i samfundet, som vi gerne vil være med til at råbe højt om, at vi skal passe på vores unge mennesker, siger Nivi Olsen.

Forslaget blev i dag videresendt til behandling i Inatsisartuts lovudvalg.

En børneattest kan alene indhentes, hvis den person, som børneattesten angår, har meddelt skriftligt samtykke hertil.