Nick Nielsen chokeret over Københavns Politi

Siumuts folketingsmedlem, Nick Nielsen, blander sig nu i dagens store historie om det danske politis indrømmelse af at have handlet uretfærdigt overfor en grønlandsk hjemløs i København.
22. december 2014 15:52

Nick Nielsen er chokeret over avisen Politikens afsløringer af politiets telefonsamtaler om den afdøde hjemløse grønlænder Daniel og de mennesker, der ringede efter hjælp.

 

- Jeg finder det dybt bekymrende, at politiet overhovedet kan finde på at spørge ind til, om det er en grønlænder eller en dansker, når der er et menneske i den nødssituation, skriver Nick Nielsen i en meddelelse.

 

Siumuts folketingspolitiker lover at tage kontakt til justitsminister Mette Frederiksen (S), så snart Folketinget samles igen.