VIDEO Nemmere at være kvindelig homoseksuel

Generelt er det blevet lettere at være homoseksuel i Grønland. Men lesbiske har det bedre end bøsser, vurderer sexolog Ulrikka Holm.

Hun påpeger, at dette ikke kun gælder i Grønland, men i store dele af verden.

- Det er mere tabubelagt at være bøsse. Det ser vi også tydeligt her i Grønland, siger hun.

Billedet bekræftes af Monica Samuelsen, der er født som dreng.

- Jeg har sjældent oplevet, at der bliver set ned på lesbiske. Her har bøsserne det meget sværere, siger hun.

Monica Samuelsen har selv oplevet en del tilråb, dengang hun stadig optrådte som en mand.

Også Estrella Thomsen fra Qaameq, LGBT-Greenland bekræfter tendensen.

Kl 20.30 i aften sætter Qulaarpaa fokus på homoseksualitet, og her vil blandt andet forfatteren Niviaq Korneliussen deltage i debatten.

Kommentarer


 

Sider