Nationaldragten giver inspiration

Duften af sælskind, de stramme rynket og høje kamikker der går op til knæene, skrøbelige perler og broderier på dragten, som en erfaren syerske med forståelse for håndarbejdet har produceret. Nationaldragten er et stærkt symbol som bruges ved de højtidelige lejligheder.
Skrevet af Malik Brøns
23. januar 2017 18:05

Selvom der ikke er en national lov for hvordan nationaldragt skal se ud eller bruges, så er der mange holdninger til sagen.  

- Hvis du skal udstille nationaldragten, så vil jeg anbefale at du bruger den rigtigt.
- Helt ærlig det ser' 'grimt' ud. 
- Jeg synes det er plat at udstille vores nationaldragt på denne måde, OG det er ikke kunst!!

LÆS OGSÅ Finalist i Miss Danmark får kritik for brug af nationaldragt

Sådan lød nogle af kommentarerne til finalisten i Miss Danmark 2016 Nicoline Nivi Walsted, da hun ville stille op med den grønlandske nationaldragt uden de lange støvler på.

Og det er langt fra første gang, at følelserne kommer i kog, når snakken handler om modernisering og alternativ brug af nationaldragten.

Som eksempel på voldsomme debatter kan designeren Peter Jensens kamik-stilletter fremhæves. Da stiletten tilbage i 2009 blev fremstillet, var der demonstration i Nuuk.

LÆS OGSÅ Amerikanerne skal gå i designer-kamikker

Men folk bør tage den med ro og være mere åbensindet, når der kommer nye idéer til. Det mener i hvert fald tøjdesigneren Bibi Chemnitz.

- De forskellige ting jeg har set af andre der har gjort det, så synes jeg at det har gjort dem endnu mere interessante,  at man kan lave den på forskellige måder, fordi selv broderingen på vores nationaldragt er jo ikke engang grønlandske blomster der er på. Så for mig ville det være endu flottere hvis det var grønlandske blomster der kom på, siger hun.

I Kalaallisuuliornermik Ilinniarfik i Sisimiut forklarer forstander Kirstine Berthelsen, at man grundlæggende underviser deres elever ud fra gamle metoder, men derefter giver dem frie tøjler til at udforme deres egen design.

- Vi vil ikke begrænse deres idéer for hvordan de gerne vil sy deres dragter, vi lader vores elever lave det de gerne vil lave. Man skal ikke sætte begrænsninger på det, siger Kirstine Berthelsen og fortsætter at hun hæfter sig ved, at der ikke er nogen lov for hvordan en nationaldragt skal se ud.

LÆS OGSÅ Debat om modernisering af nationaldragten

Det følsesmæssige emne om den grønlandske national dragt bliver sat under debat i aften i Katuaq.
En udstilling kaldet Iskrystalprinsessen vol. II om bæredygtig kulturarv åbnede i lørdags på Grønlands National Museum, og i led i udstillingen er der debat om den grønlandske nationaldragt og modernisering af denne i aften i Katuaq kl. 19 til 21 i Nuuk.