Naalakkersuisoq flirter med tanken om huslejestigninger

En aftale mellem IA og Siumut om en boligreform slår fast, at selvstyrets boliger skal renoveres. Men der er intet konkret om hvordan, for hvor meget eller hvilke boliger.
Renoveringen af de selvstyreejede boliger starter snart. Hvis alt går efter planen, er alle boliger renoveret om 15 til 20 år. Foto © : Anda Hansen / KNR
06. maj 2024 15:00

Fredag løftede naalakkersuisoq for boliger Hans Peter Poulsen (S) sløret for, at selvstyrets boliger skal renoveres.

Noget der har været snak om længe og ad flere omgange.

Det nye er i denne omgang, at IA og Siumut har underskrevet en aftale, der forpligter dem til at gøre noget ved de slidte selvstyreejede boliger. 

Men det var også alt, han kunne fortælle. Hvor mange boliger der er snak om, eller hvor dyrt det bliver for landskassen, står hen i det uvisse.

Han fortalte dog, at noget af finansieringen kommer fra huslejestigninger for dem, der bor i de omfattede boliger. Samt at det er hensigten, at boligerne bliver renoveret hen over de næste 15 til 20 år.

- Hensigten er at forbedre boligsituationen generelt i Grønland og derved forbedre vilkårene for den grønlandske familie både økonomisk og socialt, og det gør vi ved at arbejde med en boligreform i naalakkersuisut, lød det fredag fra Hans Peter Poulsen.

Næsten alt er ubeboeligt

De seneste tal over standen på de selvstyreejede boliger er fra 2016 og viser, at 217 ud af selvstyrets omkring 6.000 egner sig til beboelse.

Der er altså omkring 5.800 boliger, der er vurderet til at være i så dårlig stand, at de bør rives ned. 

Er der tale om renoveringen af de 5.800 boliger?

- Der er tale om alle registrerede boliger. 

Kan I nå at istandsætte de omkring 5.800 boliger, inden de falder helt sammen?

- Registreringen er foregået over en årrække nationalt med hensyn til tilstanden af de enkelte boliger, og i dag står vi med et renoveringsproblem, som bliver større og større dag for dag, hvis ikke vi gør noget.

- Det vigtigste er først og fremmest at bremse renoveringsbehovet. Når det er bremset, kan vi begynde på en udvikling. Derfor har vi tiltro til, at opgaven løses. 

Vil det sige, at I kan nå de 5.800 boliger?

- Det er planen. Og vi håber at nå dem alle sammen, og hvis ikke vi troede på opgaven, så ville vi slet ikke begynde på den.

- Og når naalakkersuisut fremlægger planen, vil det fremgå klart, hvordan vi vil gøre det.

Planen, som naalakkersuisoq Hans Peter Poulsen henviser til, skal ligge færdig midt på året og vise, hvor pengene skal komme fra, hvilke boliger der skal renoveres, hvor man skal starte, og hvor meget det kommer til at koste.

Huslejestigninger?

Har I visioner om, hvor pengene skal komme fra?

- Arbejdet om hvordan projektet skal finansieres er i gang, men det er ikke færdigt endnu. Vi havde håbet at være færdige, men de partier, der er med i aftalen, har bundet mig til at fremlægge en plan i midten af det indeværende år, og det vil jeg holde mig til. 

Nu siger du i midten af året og vi er i maj. Bliver det i juni eller juli?

- Ja, vi snakker nok om juni eller juli. Det er vigtigt at sige, at det er en stor opgave, og vi snakker om en del penge. På grund af det er det ikke ligetil, men aftalen binder os og forpligter os til at tage opgaven seriøst.

Kan lejerne af boligerne forvente at skulle betale mere i leje?   

- Der vil ske tilpasninger, og i takt med forbedringerne kan vi ikke komme uden om, at der må ske tilpasninger af priserne. Vi kan ikke sige, hvor meget eller hvor lidt det bliver.

- Men vi står nu i den situation, at hvis ikke vi ønsker at give regningen til næste generation, så må vi arbejde de næste 15 år.