Najaaraq Møller: Hvorfor har unge ikke ret til eksamener på grønlandsk?

De nye eksamensregler, der sikrer grønlandsk hjælp til eksamener på videregående uddannelser, bør også gælde landets gymnasier, mener Inatsisartutpolitiker Najaaraq Møller.

Skrevet af Ann-Sophie Greve Møller

15. april 2024 14:32

Det bør være muligt for alle landets børn og unge at gå til eksamen på grønlandsk eller få hjælp til oversættelse ved eksamen. Det mener Siumuts Najaaraq Møller, der kræver, at den nye eksamensbekendtgørelse også bør inkludere landets gymnasier.

Fra den 1. august i år er studerende på landets videregående uddannelse nemlig sikret sproglig hjælp, hvis de skal til mundtlig eksamen på dansk. Det fremgår af den nye eksamensbekendtgørelse.

Læs ogsåNye eksamensregler skal gøre studerende mere trygge

Det betyder, at en tosproget underviser eller anden relevant person sidder med ved eksamen, så den studerende kan få hjælp til oversættelse.

Og det bør elever på gymnasierne også have krav på, mener Najaaraq Møller.

- Vi, som er grønlandsksprogede, kan i højere grad komme til at sige noget forkert eller glemme ordene ved en eksamen på dansk. Især hvis vi ikke har et godt dansk sprog. Og det kan resultere i, at vi får lavere karakterer, siger Najaaraq Møller, der er Inatsisartutmedlem for Siumut.

Kloge hoveder får lavere karakterer

Som det er på landets gymnasier i dag, afholdes prøver og eksaminer på det sprog, som har været undervisningssproget i faget.

Og det sprog er ofte dansk, da de fleste undervisere på gymnasierne er dansksprogede.

Det resulterer i, at unge er tvunget til at opgive deres drømme og ambitioner for fremtiden, når de ikke er lige så gode til dansk, mener Najaaraq Møller.

- Mit mål er, at børn, unge og voksne skal have samme muligheder i uddannelsessystemet, siger hun.

Sådan lyder reglerne for brug af sprog til prøver

Der er særskilte bekendtgørelser for forskellige typer af uddannelser. Derfor er der ikke nødvendigvis samme regler om brug af sprog til eksamen for folkeskoleelever, gymnasieelever og studerende på videregående uddannelser.

Folkeskolen

På folkeskolerne er det praksis, at lærere og censor får en tolk til mundtlige prøver, hvis det menes, der er behov for det. Der er altså ikke regelfastsat en tolk.
Uddannelsesstyrelsen har ikke indtryk af, at der er et problem i forhold til sprog prøver på landets folkeskoler, da de fleste undervisere og censorer i folkeskolen er dobbeltsprogede.
I de skriftlige prøver og projektopgaver har eleverne i folkeskolen et valg, om de ønsker grønlandsk eller dansk.

Gymnasiet

Prøver og eksaminer afholdes på det sprog, der har været undervisningssproget i faget, medmindre andet fremgår af læreplanen.
Hvis censor ikke i tilstrækkelig grad behersker undervisningssproget, kan prøven afholdes ved brug af en kombination mellem det sprog censor behersker og undervisningssproget.
Hvis censor og eksaminand behersker samme sprog, kan dette anvendes i kombination med undervisningssprog.
I visse tilfælde kan eksaminator yde sproglig bistand.

Videregående uddannelser

Den nye bekendtgørelse for videregående uddannelser træder i kraft den 1. august 2024.
Eksaminanden kan søge om at anvende et andet sprog end undervisningssproget til mundtlige eksamener.
Hvis eksaminanden ikke får imødekommet sin ansøgning, skal personen tilbydes sproglig bistand til eksempelvis enkelte formuleringer eller forklaringer ved mundtlige prøver.

Kilde: Selvstyrets bekendtgørelse om evaluering og dokumentation i den gymnasiale uddannelse, Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke.

Vis mere

Ifølge Najaaraq Møller havde hun sendt forslaget om, at unge har krav på en grønlandsksproget bisidder ved eksamen på landets folkeskoler og gymnasier, ind som et punkt på den igangværende Forårssamling, men det blev afvist.

Derfor vil hun tage forslaget op igen som et punkt til en fremtidig Inatsisartut samling.

- Jeg ved, at der er mange kloge mennesker, som får lavere karakterer på landets uddannelser af den simple årsag som dårlige danskkundskaber, siger Najaaraq Møller.