Naalakkersuisut tager afstand fra ordet 'grønlænderstiv'
Den danske kulturminister, Mette Bock, mener ligesom naalakkersuisoq for kultur, Doris J. Jensen, at udtrykket er nedladende og hører fortiden til. Det skriver hun i en korrespondance med sin grønlandske kollega.
Den danske minister har dog ingen indflydelse på, hvad der står i Den Danske Ordbog, som bliver udgivet af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.
Bogens ledende redaktør, Lars-Trap Jensen, forklarede i sidste uge til KNR, at selskabet ikke forholder sig til, hvad ordet betyder. Det afgørende er, at det bliver brugt i det danske sprog.
- Vi beskriver sproget, som det bliver brugt i Danmark af danskere. Der er masser af fordomsfuldt sprog, som trives i dansk. Derfor har vi en forpligtelse til at registrere alle de ord, siger Lars Trap-Jensen.
LÆS OGSÅ 'Grønlænderstiv' skal være en advarsel i ordbogen
Han mener, at det er vigtigt, at ordet er registreret og beskrevet i de officielle ordbøger. Her vil der blandt andet stå om 'Grønlæderstiv', at det er stærkt nedsættende.
- Hvis man støder på ordet, så er der brug for et sted, hvor man kan slå og se, hvad det betyder, og hvordan det bruges, siger redaktøren.
Men Doris J. Jensen mener, at udtrykket bliver accepteret, når det står i den officielle danske ordbog.
- Det anses for at være en direkte racistisk betegnelse, som bliver blåstemplet ved optagelsen af ordet i ordbogen, siger hun i en pressemeddelelse fra Naalakkersuisut.
Hun håber, at den danske minister kan være med til komme fordommene om grønlændere til livs, udtaler hun videre i pressemeddelelsen.
Man kan i øvrigt møde og diskutere med ledende redaktør for ordbogen, Lars Trap-Jensen i næste uge, hvor han holder et offentligt foredrag på Ilisimatusarfik.
Det sker torsdag den 23. november klokken 19.30 i Auditoriet på Ilimmarfik.
Med udgangspunkt i den aktuelle diskussion af ordet "grønlænderstiv" i Den Danske Ordbog vil han også se på, hvad en ordbogs opgave er, og hvordan ordene udvælges.
Han understreger samtidig, at foredragen handler om dansk sprog generelt, ikke dansk i Grønland.
Men publikum opfordres til at deltage i diskussionen og gerne med en lokal vinkel, for eksempel med tilsvarende problemstillinger for dansk og grønlandsk i Grønland, står der i invitationen fra Ilisimatusarfiks Afdeling for Sprog, Litteratur og Medier.
