Naalakkersuisut sætter torskefiskeriet på spil
Torskekvoten er netop fastsat, og Naalakkersuisut har valgt at sætte kvoten tre gange højere end fagkundskaben i form af biologerne på Naturinstituttet anbefaler.
Det kan på længere sigt få alvorlige konsekvenser for fiskeriet, fordi høje fiskekvoter kan føre til perioder helt uden torsk, forklarer en biolog.
- Når man laver et stort fiskeritryk, så risikerer man, at man simpelthen fisker meget hårdt på den lokale gydende bestand, forklarer Helle Siegstad, biolog og afdelingschef for fisk og skalddyr på Grønlands Naturinstitut.
To forskellige bestande i fjordene
Hun fortæller, at torskebestanden i fjordene består af to forskellige bestande:
- Vi har en bestand i fjordene, der dels består af egne gydende torsk, og af torsk der kommer udefra, siger Helle Siegstad.
LÆS OGSÅ For høje kvoter kan svække fiskeriet
Naalakkersuisoq for fiskeri, Hans Enoksen, har tidligere udtalt at han lytter til fiskerne og ikke er bekymret for torskebestanden - underforstået at biologerne fra Naturinstituttet tager fejl i deres anbefalinger.
Helle Siegstad forklarer på den baggrund, at Naturinstituttet har foretaget undersøgelser i fjordene i Nuuk og Sisimiut samt med trawleren Paamiut i blandt andet Diskobugten.
Færre unge torsk
Når resultatet af disse undersøgelser sammenholdes med data fra fiskeriet fra hele kysten, som Naturinstituttet også har til rådighed, er det Helle Siegstads faglige vurdering, at biologerne har et repræsentativt og altså retvisende billede af torskebestandene langs hele kysten.
LÆS OGSÅ Fiskernes erfaringer vigtigere end anbefalinger
Og ifølge Helle Siegstad viser undersøgelserne, at der er blevet færre unge torsk på to til tre år i fjordene de senere år.
- Og risikoen for at der kommer en periode uden torsk, den bliver kraftigt forhøjet, når man sætter kvoten så højt, sagde Helle Siegstad.
LÆS OGSÅ Enoksen gentager krabbe-katastrofe
