Foto: Jonas Fievé/KNR

Naalakkersuisut fastholder deres forslag om afgiftforhøjelse

Naalakkersuisut holder fast på deres forslag om afgiftstigning. Det kan ikke undgås, hvis underskud i landskassen skal dækkes.

Naalakkersuisoq for Finanser Andreas Uldum, er enig med den nyudkomne rapport fra Økonomisk Råd i, at politiske handlinger er nødvendige, selvom de kan være ubehagelige. Det handler om at tage ansvar.

- Det er nu vi skal trække i arbejdshandskerne og jeg glæder mig til de fremtidige forhandlinger med de forskellige partier, fordi vi kommer til at træffe ubehagelige beslutninger, men det bliver nogle beslutninger som vil lønne sig i sidste ende. Det gælder om at have is i maven og tage den konstruktiv kasket på, siger Naalakkersuisoq for finanser, Andreas Uldum.

Afgiftspakken er et upopulært forslag, især hos koalitionspartierne. Den er heller ikke faldet i god jord hos befolkningen, som reagerer voldsomt på forslaget om stigning i brændstofafgifterne.

Men hullet i landskassen skal dækkes, og naalakkersuisoq efterlyser løsningsforslag hos andre partier.

Læs også GE: Magthavernes mangel på mod hæmmer udviklingen

- Hullet skal dækkes på en eller andet måde og her lægge vi op til en afgiftspakke. Og hvis man er utilfreds med den, så må man komme med noget konstruktivt, så taler vi om det, siger han.

Økonomisk Råds rapport peger på, at landet ikke har råd til at udskyde flere forslag til reformer. Hvis politikerne ikke begynder at handle nu, så er det landets fremtid, der står på spil.

Og naalakkersuisoq for finanser er enig med sine økonomiske rådgiveres konklusioner.

- Jeg er helt enig med dem, vi kan ikke blive ved med at udskyde ting. Det gælder om at sætte sig sammen rent politisk og prøver at skabe flertal for de forskellige reformer. Det nytter jo ikke noget at Naalakkersuisut fremlægger reformforslag som ikke møder parlamentet. Fordi det er jo dem der skal træffe beslutningerne om reformerne skal gennemføres, siger Naalakkersuisoq for finanser Andreas Uldum.

Kommentarer


 

Sider