Naalakkersuisut er splittet om dansk offentlighedslov
Der er internt uenighed i Naalakkersuisut om, hvorvidt den danske offentlighedslov skal gælde for de områder, som Danmark har ansvaret for i Grønland.
Det viser et skriftligt svar fra formanden for Inuit Ataqatigiit , Sara Olsvig, til KNR.
IA har siden efteråret været imod forslaget om, at den danske offentlighedslov skal træde i kraft for områder som for eksempel forsvars- og sikkerhedsområdet, som Danmark stadig er ansvarlig for på vegne af Grønland. Noget, som Justitsministeriet ellers ønsker.
Nu opfordrer IA’s formand til, at Justitsministeriet i Danmark skal trække forslaget tilbage.
- Vi er imod en stor del af ændringerne (som den danske offentlighedslov indeholder, red.). Samtidig opfordrer vi til, at forslaget om en tiltrædelse ved kongelig anordning trækkes.
Naalakkersuisut støtter forslag
Den danske offentlighed
Lov om offentlighed i Forvaltningen - kaldet offentlighedsloven - sætter rammerne for befolkningens indsigt i politikere og myndigheders
arbejde.
En ny, danske offentlighedslov trådte i kraft i 2013. Sager vedr. Grønland og Færøerne blev ikke omfattet af loven, men er omfattet af den tidligere lov.
Justitsministeriet ønsker nu at lade 2013-laoen træde i kraft for danske ansvarsområder vedr. Grønland.
Grønlands hjemtagende områder er udelukkende omfattet af Grønlands egen offentlighedslov,
Ud over en grundlæggende modstand mod loven, opfordrer IA til, at Justitsministeriet trækker forslaget, fordi et flertal i Folketinget, inklusiv regeringen, nu vil ændre den danske offentlighedslov.
Sker det, vil det betyde, at Naalakkersuisuit giver opbakning til at indføre en lov, som inden for kort tid vil være forældet.
Men IA ser ud til at have slugt en kamel i koalitionen.
For trods IA’s modstand er der ingen kritiske bemærkninger fra Naalakkersuisut til forslaget, som 1. behandlet i Inatsisartut på tirsdag, som Justitsministeriet fortsat fastholder.
Sara Olsvig oplyser, at IA's holdning klart er meddelt til både Formanden for Naalakkersuisut og resten af Naalakkersuisut.
Også Demokraterne udtrykte skepsis over for forslaget i efteråret, men stemte for i respekt for det danske ønske.
Forslaget blev dog taget af efterårssamlingen efter 1. behandlingen, fordi der ikke var blevet holdt en offentlig høring om forslaget i Grønland.
Forslaget skal nu 1. behandles igen i Inatsisartut 2. maj.
