Indland Udland Politik Erhverv Krimi Kultur Sport

Naalakkersuisut besøgte Nutaarmiut

AF:  Maria Hornbek
de in

I dag besøgte Naalakkersuisut-medlemmerne Jens B. Frederiksen og Anthon Frederiksen bygden Nutaarmiut.

Oven på tragedien, der ramte den lille bygd i onsdags, hvor tre mennesker blev fundet dræbt og fire mennesker forsøgt dræbt, tog de på vegne af det officielle Grønland til Nutaarmiut for at støtte lokalbefolkningen i en svær tid.

Efter en dags forsinkelse ankom de to Naalakkersuisut i en chartret helikopter ved 11-tiden i formiddags, hvor det meste af bygdebefolkningen tog imod dem. Under det cirka tre timer lange besøg i bygden, deltog de sammen med borgmester Jess Svane i en gudstjeneste og derefter i en kaffemik.

Det var en bygd i sorg, der mødte de tilrejsende, fortæller Jens B. Frederiksen:

- Der var rigtig, rigtig stor sorg. Og det gjorde selvfølgelig også ondt på os at mærke den sorg, der var deroppe. Men jeg vil samtidig sige, at jeg var rigtig glad for, vi gjorde det. For det virkede som om det også var noget, der kunne være med til at samle dem i sorgen.

Men hvad kan og skal de to Naalakkersuisut-medlemmer egentlig bidrage med i en sammenhæng som den her?

- De, jeg netop skal bidrage med, er at vise at Naalakkersuisut og hele den resterende del af Grønlands befolkning, naturligvis har stor medfølelse omkring dette. Når der sker noget så alvorligt, påvirker det et lille samfund og også de omkringliggende samfund rigtig meget. Og da tror jeg bare det er vigtigt, at vi giver udtryk for den medfølelse, vi har og viser at vi bakker op, viser dem at vi vil gøre alt for at de kan komme igennem den sorg, som de har, siger viceformand for Naalakkersuisut, Jens B. Frederiksen, her til eftermiddag.

Den 22-årige mand, der er sigtet for de tre drab og fire drabsforsøg erkendte sig torsdag skyldig i alle sigtelser og blev varetægtsfængslet i fire uger.

Han blev i går overført fra Upernavik arrest til Ilulissat, og bliver på mandag flyttet til anstalten i Nuuk.

Grundlovsforhøret af ham foregik for lukkede døre på forvarers begæring. Politiet kærede straks den afgørelse til Landsretten, som mandag vil tage stilling til om Nutaarmiut-sagen fortsat skal behandles for lukkede døre eller ej.

De to hårdt kvæstede mænd på henholdsvis 81 og 32 år fra Nutaarmiut blev i torsdags evakueret til Rigshospitalet, hvor den 81-årige fredag morgen blev opereret for kraniebrud. Rigshospitalets læger har oplyst at den 81-årige tilstand er stabil, men stadig alvorlig. Den 32-åriges tilstand er ligeledes stabil.

Man venter intet nyt om patienterne før mandag.

På forsiden lige nu
Naalakkersuisoq for natur og miljø, Anthon Frederiksen, mener at det nylige brændstofudslip i Station Nord er uacceptabelt. Især efter at han sidste år holdt møde med daværende forsvarsminister Gitte Lillelund Bech, der lovede at hun ville gøre hvad hun kunne for at forhindre flere udslip.
Næsten halvdelen af de ledige i Qaasuitsup kommunia er unge mellem 15-25 år. De er unge der ikke har taget sig en uddannelse efter folkeskolen. En af dem er Edgar Markussen på 21-år han drømmer om kokke uddannelse, men han mangler gode karakterer til at komme i gang. Han er en af de ledige, som stemplede sig ind, som arbejdssøgende på jobcenteret i Ilulissat - Det er meget svært, som ung at finde et arbejde, siger Edgar Markussen, han har været jobsøgende i et år.
Efter et omfattende olieudslip på Station Nord sidste år, blev der lagt op til skærpet menneskeligt opsyn. Alligevel gik det forleden galt igen. Forsvarets egne eksperter kalder det aktuelle udslip alvorligt.
Naalakkersuisut lægger op til, at bygder uden vækst ikke skal udbygges. - Naalakkersuisut bør komme til bygderne og tale med bygdebestyrelserne, om hvilke erhvervsmuligheder de enkelte bygder har, siger Thimothæus Petersen fra Kullorsuaq som er medlem af kommunalbestyrelsen i Qaasuitsup Kommunia.
Byer og bygder med færre end 1.500 indbyggere beholder ensprissystemet på vand og el, mens større byer i fremtiden skal betale kostægte priser. Download hele forslaget.
Journalist Henriette Rasmussen bliver den nye programchef for radio afdelingen i KNR.
Den grønlandske arbejdsstyrke skal gøres klar til de kommende tider med råstofudvinding og off shore aktiviteter.
På mandag uddeles internet-Oscaren til Visit Greenland for hjemmesiden greenland.com. Det er folkets pris i kategorien turisme, der tildeles Visit Greenland, og den verdenskendte danske skuespiller Nicolaj Coster-Waldau er med på scenen, når prisen overrækkes.
Hver af landets folkeskolelærere kan ifølge deres nyforhandlede overenskomst undervise i to lektioner ekstra fra næste skoleår. Lærernes ekstra undervisningstid kan betyde, at man efter sommerferien i en skole med 13 lærere er i stand til at opnå samme timeantal, som man hidtil skulle bruge 14 lærere til at dække.