Naaja til Demokraterne: Nej, det er ikke hykleri

Den politiske polemik omkring det politiske ansvar for KNR's manglende public service-kontrakt, der skulle være trådt i kraft den 1. januar, fortsætter.
18. februar 2015 07:01

I går kaldte Demokraternes Randi Vestergaard Evaldsen IA's tidligere politiske ansvarlige for Kulturområdet og dermed for KNR, Mimi Karlsens kritik for hyklerisk.
 
- Det var Mimi Karlsen, der selv var ansvarlig for området indtil begyndelsen af 2013, og hun burde allerede tidligt i 2012 have taget initiativ til fornyelse af kontrakten med KNR, sagde Randi Vestergaard.

LÆS OGSÅ Evaldsen langer ud efter Mimi Karlsen i KNR-sag

Men nu går IA's Naaja Nathanielsen ind i debatten. Hun siger, at det selvfølgelig ikke er godt nok, at der under Mimi Karlsen var en forsinkelse.

Nej, det er ikke hykleri 
- Men én fejl ophæver ikke en anden. Valget til Inatsisartut blev udskrevet 31. januar 2013 - og dermed har Mimi Karlsen ikke været ansvarlig for området i 2 år - og der er stadig ingen servicekontrakt for KNR, understreger Naaja Nathanielsen.

LÆS OGSÅ KNR uden resultatkontrakt

- Mimi Karlsen var helt klar over sin egen andel af ansvaret da hun skrev sine § 37 spørgsmål, hendes funktionsperiode er ikke nogen hemmelighed. At kalde det en hyklerisk handling virker overdramatiseret. Jeg synes snarere, at det viser format at Mimi sætte fokus på et emne, frem for at tie stille af frygt for at hendes egen fejl bliver opdaget.

Nej, det er ikke hykleri. Faktisk er Mimi Karlsens spørgsmål det, vi bør forvente af et medlem af Inatsisartut, der tager sit arbejde alvorligt, tilføjer Naaja Nathanielsen.

LÆS OGSÅ KNR uden resultatkontrakt i halvandet år