Mindst 50 dræbt i angreb i Las Vegas

Politiet i Las Vegas oplyser ved et pressemøde, at dødstallene nu er steget ved en skudmassakre i byen.
Skrevet af Ritzau
02. oktober 2017 08:59

Politiet i Las Vegas oplyser ved et pressemøde, at dødstallene nu er steget ved en skudmassakre i byen.

- Mindst 50 er dræbt og over 200 efter at en bevæbnet mand åbnede ild mod en countrymusikkoncert i Las Vegas søndag aften, siger sheriff Joseph Lombardo fra politiet i Las Vegas.

- Den formodede gerningsmand, der skød fra 32.-etage på et hotel i det centrale Las Vegas, er dræbt. Det menes, at han handlede alene, siger talsmanden.

Der blev ifølge øjenvidner affyret skud fra hotellet i omkring fem minutter med kun korte pauser i skudsalverne.

Mange af ofrene blev ramt af skud i hovedet.

Videoer på sociale medier viser hundredvis af mennesker på flugt væk fra en åben koncert nær Mandalay Bay Hotel og Casino.