Mimi blev ikke overbevist af flertallet

De 10 miillioner kroner til KNR, som formand for finansudvalget Anda Uldum forslår, og som både Siumut og Atassut er positive overfor, preller af på Mimi Karlsen. Det vil være en lappeløsning, siger den politisk ansvarlige for public service stationen.
Skrevet af Jette Andersen
12. september 2012 06:34

På trods af et flertal i Inatsisartut om at tilføre ekstra 10 mio. kr. til landet public service-station KNR, som foreslået til finansloven af formanden for finansudvalget, Anda Uldum, så mener naalakkersuisoq for kultur, Mimi Karlsen ikke, at det er en holdbar løsning.

- Men hos naalakkersuisut, der mener vi ikke, at det vil hjælpe med en lappeløsning. Vi arbejder hårdt på, for at finde en holdbar løsning, sådan at den situation, som KNR er i nu, løses på forskellige måder.

Men der er ikke noget konkret tiltag på vej fra Mimi Karlsen.

- Ikke her og nu, men det er noget,vi arbejder på.

Der er ellers opbakning til foreslaget fra både Siumut, Atassut og Demokraterne - og dermed flertal - om at finde 10 mio. kr. til KNR, som ifølge Anda Uldum kan findes ved at reducere indhandlingstilskuddet til sælskind med fem  millioner kroner og hente yderligere fem millioner kroner fra tilskuddet til inuit organisationen ICC.

- Om der skal tages nogle penge, eller hvilken form det bliver, det arbejder vi på, siger Mimi Karlsen.