Norge Mere end 50 rensdyr dræbt af tog

Over 50 rensdyr har mistet livet efter de er blevet påkørt af et godstog i Norge. Det skriver den norske netavis VG.
Foto © : Alf Sollund/Flickr Creative Commons
Skrevet af Jonas Fievé
26. november 2017 13:09

Påkørslen af de mange rensdyr fandt sted sen lørdag eftermiddag lokal tid, og bliver bekræftet af Bane Nor, som står for driften af det norske jernbanenet.

- Det eneste jeg har hørt er, at det skete i Kvalforsbrua mellem Eiterstrøm og Mosjøen, og at der var mere end 50 dyr, siger presseansvarlig i Bane Nor til VG.

LÆS OGSÅ Norsk tv vil lave slow-tv om rensdyr

Ifølge netavisen der tale om et nordgående tog, som ramte de mange rensdyr, og ifølge den presseansvarlige medførte påkørslen ikke de store forsinkelser

En kommunalpolitiker udtaler ifølge netavisen til et regionalt medie, at påkørslen af de mange rensdyr er helt forfærdelig.