Menneskerettigheder på dagsordenen i Canada

Et nyt lovforslag om at implementere FNs Erklæring om Oprindelige folks rettigheder fra 2007 er blevet fremlagt i det canadiske parlament.
Foto © : Douglas Sprott/Flickr Creative Commons
23. april 2016 13:34

Det er Romeo Saganash, som har fremlagt forslaget om, at Canada bør gøre FNs erklæring om oprindelige folks menneskerettigheder til en lov I Canada.

Erklæringen, der anderkender mange rettigheder for oprindelige folk, blev vedtaget i 2007 i FNs generalforsamling, men er stadigvæk ikke implementeret i mange lande.

Saganashs lovforslag bliver stærkt støttet af flere af Canadas oprindelige folks ledere. Matthew Coon Come,  som er den øverste høvding i Cree nationen, Eeyou Isthee, i Quebec provinsen, udtaler således til pressen, at dette lovforslag er en mulighed for langt om længe at forkaste den koloniale fortid og i stedet fokusere fuldt ud på nutidige relationer baseret på retfærdighed, lighed, respekt for menneskerettigheder og troværdighed blandt alle folk I Canada.

Som med alle lovforslag vil det tage noget tid inden en endelig afstemning I parlamentet om det.