Medlem forlader forsoningskommission

Forsoningskommissionen, som skal skabe debat om kolonitiden og dens følger, bliver nu et medlem mindre.
31. oktober 2014 10:24

Det er Amalie Lynge Pedersen, som træder ud af Forsoningskommissionen efter omkring et halvt års arbejde.

- Amalie Lynge Pedersen har af personlige årsager ønsket at udtræde af Forsoningskommissionen, meddeler kommissionen i en pressemeddelelse.

- Trods den korte tid hun har siddet i kommissionen, har hun formået at bidrage positivt til arbejdet, og vi vil savne hendes medvirken, skriver Jens Heinrich, der er ledende medlem.

Han beklager, at Amalie Lynge Pedersen stopper, kommissionsarbejdet fortsætter, pointerer han, og siger, at de satser på, at etablere et samarbejde med psykologer i kommissionen.

Efter valget vil det nye Naalakkersuisut tage stilling til, hvem der skal erstatte hende i Forsoningskommissionen, og OM der skal vælges et nyt medlem.