Masser af sport i påskeferien

Mens mange af os planlægger at sove længe i påskeferien, smøger en række idrætsmænd og kvinder ærmerne op. Der bliver nemlig masser af sport i påsken.
30. marts 2015 12:50

Mesterskaberne indledes, når både GM i badminton i Aasiaat og U - 16 GM i håndbold i Sisimiut begynder den 30. marts og kører frem til 4. april.

Den 31. marts og frem til den 3. marts vil endnu en grønlandsmesterskab blive begyndt i Ilulissat, hvor landets bedste bordtennisspillere skal findes.

GM i snowboard og freestyle-ski starter også 1. april i Nuuk. Her har arrangørerne, Snowball, hentet folk fra Norge og Sverige til at lave pisten, som bliver platformen indtil konkurrencerne sluttes den 6. april.

Nuuk er også vært, når der spilles GM i volleyball fra den 2. – 5. april.

Sidst men ikke mindst bliver alpin-GM påbegyndt den 2. april i Sisimiut, hvor det slutter den 4. april.

Udover påskesporten vil april også byde på senior-GM i håndbold, der afholdes fra den 20. april til den 25. april.

KNR viser et sammendrag af de forskellige konkurrencer på Nunatsinnit på lørdag den 4. april klokken 20, mens finalerne i volleyball sendes direkte på søndag den 5. april.