- Man kan altså godt være grønlænder uden at kunne sproget
Ovenfor kan du se indslaget, hvor også tidligere politiker og nuværende direktør i Kriminalforsorgen i Grønland, Naaja Nathanielsen, fortæller om hendes oplevelser med at være dansksproget grønlænder.
Kampen om hvem der er en rigtig grønlænder er én af årsagerne til, at fire ud af ti, der tager en uddannelse i Danmark, ikke rejser tilbage til Grønland.
Det viser konklusionerne i et udkast til en redegørelse fra Selvstyret, som KNR er i besiddelse af..
- Man kan altså godt være grønlænder uden at kunne det grønlandske sprog. Vi har identiteten. Vi er vokset op hos vores aanaa og aataa. Vores rødder er her. Vores blod er grønlandsk. Vores sjæle er grønlandske, fortæller Jeanette Holding, der bor i Nuuk og tidligere har været aktiv i en forening for dansksprogede grønlændere.
- Det er nemmere at smide håndklædet i ringen
Hun kan godt genkende den identitetskonflikt, som en redegørelse fra Selvstyret har identificeret som én af grundene til, at grønlændere ikke vender tilbage til Grønland, når de har taget en uddannelse i Danmark. Dem, der ikke kan tale grønlandsk, føler sig ikke velkomne eller holdt uden for fællesskabet.
Årsagen er, at man ikke bliver betragtet som rigtig grønlænder, hvis man ikke kan sproget, fortæller rapporten på baggrund af interviews.
- Hvis ikke man er stærk nok, og man ikke har et fundament eller nogen rygopbakning, bliver man ramt på den psykologiske side. Og så er det altså bare meget nemmere at kaste håndklædet i ringen, og sige, så rejser jeg bare, fordi jeg bliver accepteret alle andre steder end derhjemme, siger Jeanette Holding.
Rapport anbefaler diskussion om god tone
Hun mener, at der er behov for at fokusere på, at der også kan være andre ting end sproget, der er den grønlandske identitet og så tage en diskussion om det, uden sproget.
- Lad vær at slå folk på deres identitet, lad vær med at sige til dem, at de ikke er gode nok grønlændere. Det er vi. Vores hjerter er her.
Selvstyrets rapport anbefaler, at politikerne diskutere hvad der er god tone, når man diskutere minoriteter i samfundet - herunder folk der ikke kan grønlandsk.
Det er Jeanette Holding enig i.
- Vi bliver simpelthen nødt til at finde ud af, hvordan vi får skabt bro henover de her debatter.
Se Qanorooqs indslag om emnet over artiklen.
