Magtspillet fortsætter i Qaasuitsup Syd

Lige nu forhandler partierne på kryds og tværs af hinanden i Qaasuitsup Syd, men der er endnu ingen afklaring om, hvem der skal være borgmester i den kommende kommune.
Aasianniit avannamut, seqernup kaaviinnarnera tamaanga killippoq. Foto © : Ole Lynge
Skrevet af Jonas Fievé
07. april 2017 12:02
Versionist Jaaku Lyberth

KNR erfarer dog, at Siumut og Inuit Ataqatigiit i går aftes ved 21 tiden havde et møde, hvor de prøvede at komme frem til en aftale.

Ane Hansen oplyser til KNR, at det er hende, der er i spil til borgmesterposten, hvis det lykkedes at indgå en aftale mellem de to partier.

LÆS OGSÅ Borgmesterpost i Qaasuitsup syd er langt fra sikker

Siumut og IA forhandler

Ifølge IA'eren venter de lige nu på, at Siumut kommer med en tilbagemelding på, om de er klar til at indgå en aftale.

Enok Sandgreen fra Siumut bekræfter, at der har fundet et møde sted, og, at udgangspunktet er, at Ane Hansen skal være borgmester.

Det er dog mere usikkerhed om, hvordan formandsposterne i de forskelige udvalg skal fordeles. Sandgreen oplyse, at de to partier skal mødes igen senere i dag.

LÆS OGSÅ Rævekagen hæver i Qaasuitsup Syd

Atassut kan blive tungen på vægtskålen

Der er også den mulighed, at enten Inuit Ataqatigiit eller Siumut indgår i en koalition med Atassut, men her til formiddag har Naja Petersen ikke ville fortælle, hvem de er parate til at støtte.

Partiets enlige medlem af det kommende overgangsudvalg siger til KNR, at hendes krav til et samarbejde er, at hun bliver 1. viceborgmester, at hun bliver formand for socialudvalget og endelig, at hun får et sæde i kommunens vigtigste udvalg, nemlig økonomiudvalget. Der er planlagt statusmøde med Siumut, og måske senere også med IA, oplyser hun.

LÆS OGSÅ Tæt løb i Qaasuitsup Syd

IA og Siumut har begge fået syv pladser i den kommen kommunalbestyrelse, mens Atassuts Naja Petersen har det afgørende mandat, hvis ikke det selv lykkedes IA og Siumut at aftale.