Oppositionen om koalitionens finanslov: Lyspunkter, men uambitiøst

Tidligere på måneden præsenterede naalakkersuisoq for finanser, Naaja Nathanielsen, koalitionens udspil til næste års finanslov.

Her bliver der lagt op til, at væksten i den offentlige sektor skal stoppes, mens de private virksomheder skal styrkes.

Grønland kommer nemlig til at mangle penge til velfærd, hvis ikke man får styr på landskassens udgifter og indtægter.

Derfor glæder det Aqqalu Jerimiassen, der er formand for Atassut, at koalitionen nu vil kigge på, hvordan man kan tøjle den offentlige sektor, der i mange år har haft vokseværk.

- Deres budskab om at få fremskridt blandt de private virksomheder er god. Der mangler dog en klart plan for, hvordan man vil opnå det, så der på sigt kan komme flere penge i landskassen fra den private sektor, siger han.

Atassut-formanden støtter dog naalakkersuisut forslag om at ophæve den gensidig forsørgerpligt. Forslaget sigter mod, at ældres alderspension ikke længere skal påvirkes af ægtefællens eller samleverens indtægt.

Hermed lægges der altså op til, at de ældre får flere penge mellem hænderne.

Fokus på de mest udsatte

Også Demokraatit roser dele af det nye finanslovsforslag for 2024. Partiet mener især, at det er positivt, at der nu kommer hjælp til ufrivilligt barnløse. Naalakkersuisut lægger nemlig op til, at det offentlige fremover vil betale rejsen og behandlingen til folk, som skal til Danmark for at modtage fertilitetsbehandling.

- Vi er glade for, at der kommer hjælp til dem, der ikke kan få børn, siger partiets formand, Jens-Frederik Nielsen.

Formanden hæfter sig også ved, at koalitionen vil gøre noget ved den store personalemangle i sundhedsvæsenet, og at væksten i den offentlige sektor skal bremses.

Det er dog ikke alt ved koalitionens finanslovsforslag, der er fryd og gammen. Derfor vil Demokraatit ved de kommende finanslovsforhandlinger kæmpe for, at der skal bruges færre penge i det offentlige og i stedet gives skattelettelser for de mest trængende borgere.

- Vi mener, at der mangler grundlæggende forandringer, som kan mærkes af den del af befolkningen, som har mest behov for hjælp. Det kan vi ikke se i koalitionens forslag, og det ærgrer os lidt, siger Jens-Frederik Nielsen.

Som det sidste af de tre oppositionspartier har KNR også talt med Naleraq, der indledte denne valgperiode med at sidde i naalakkersuisut.

Ligesom Atassut og Demokraatit ser Naleraq lyspunkter i IA-S-koalitionens finanslovforslag, selvom der også er plads til forbedringer.

- Hvis man ser det i helhed, er det positivt, at man ikke vil hente flere penge fra borgernes pengepung. Men vi er ærgerlig over, at man siger, at der skal komme reformer, og at man vil forandre tingene, men der alligevel ikke sker noget. Det håber jeg, vi kan ændre under forhandlingerne, siger Jens Napãtôk’.

Det er ved den kommende efterårssamling, at Inatsisartut skal tage stilling til naalakkersuisuts finanslovsforslag. Her får de enkelte partier mulighed for at påvirke den endelige finanslovsaftale, som bliver præsenteret i slutningen af året.