Lomvie- og edderfuglejagten er gået ind

Departementet for Fangst oplyser, at efterårs- og vinterjagten på edderfugle og lomvier er gået ind den 15. oktober.
Skrevet af Simon Uldum -
20. oktober 2014 10:24

De gældende regler for fangsten jf. Bekendtgørelsen nr. 8 af 2. marts 2009 om beskyttelse og fangst af fugle siger, at for personer med erhvervsjagtbevis er det tilladt at fange op til 30 fugle pr. døgn, og personer med fritidsjagtbevis er det tilladt at fange op til 5 fugle pr. døgn.

Der kan ikke opspares dagskvoter, hvor der ikke er foretaget jagt eller hvor dagskvoten ikke er opbrugt. En kvote er personlig og kan ikke overdrages, oplyser Departementet for Fangst i en pressemeddelelse.

Jagtperioderne

I området fra Kap Farvel til Qeqqata Kommunias nordlige grænse er jagtperioderne som følger:

  • Polarlomvie                         15. oktober - 28/29. februar
  • Lomvie                                 15. oktober - 28/29. februar
  • Edderfugl                             15. oktober - 15. marts
  • Kongeedderfugl                  15. oktober - 28/29. februar

I området fra Qeqqata Kommunia´s nordlige grænse til Qaanaaq forvaltningsområdes nordlige grænse samt Østkysten gælder følgende jagtperioder:

  • Polarlomvie                         1. september - 28/29. februar
  • Lomvie                                 1. september - 28/29. februar
  • Edderfugl                             15. oktober - 31. marts
  • Kongeedderfugl                  15. oktober - 28/29. februar