Lokalafdeling angriber formand i kamp mod splittelse

Lokalafdeling mener det er på tide at afsætte Kielsen som Siumut-formand, men langer også hårdt ud efter udfordreren.
Siumut
31. maj 2017 07:28

Siumuts lokalafdeling i Sisimiut er i fuld gang med at forberede sig til Siumuts delegeretmøde i juli måned. Blandt drøftelserne, er hvilken type formand man ønsker sig i partiet.

Siumut har ellers en formand, som også er leder af landet. Normalt garanterer det opbakning fra baglandet, men ikke denne gang.

Ingen fredet i Siumut

Det er på tide at få den gamle Siumut-ånd tilbage i partiet, mener lokalafdeling i Sisimiut,

- Vi er træt af et splittet Siumut. Det er nødt til at stoppe nu. Vi vil gerne have en leder, der samler partiet, siger formand for Siumuts lokalafdeling i Sisimiut, Kaaleeraq Møller Andersen.

LÆS OGSÅ Jeg har fået stor opbakning

LÆS OGSÅ Vittus Qujaukitsoq er ny formand for Siumut Nuuk

Normalt er lederen af regeringen fredet i sit eget parti, og selv Siumut Sisimiut siger, at de ønsker et samlet parti, så skal det altså ske ved en intern magtkamp hvor formanden skal afsættes. De er nemlig ikke tilfredse med Kim Kielsen.

- Siumutformanden skal have den ånd som Siumut har. Den ånd har vi brug for i dag og nu, siger han.

Støtter heller ikke Vittus

Indtil videre har Vittus Qujaukitsoq meldt sig på banen til formandsposten.

Siumut Sisimiut erklærer dog heller ikke deres støtte til Qujaukitsoq, som de mener har en problematisk personlighed og arbejdsfacon.

- Hans måske endnu værre personlig og denne måde han arbejder på, siger Kaaleeraq Møller Andersen og henviser til FN klagen over Danmark.

- Indholdet er godt, men processen er dårlig, fordi han ikke har sit bagland med.

LÆS OGSÅ Naalakkersuisut trækker Vittus' FN-klage tilbage

LÆS OGSÅ Vittus gik enegang til FN

Derfor håber Kaaleeraq Møller Andersen, at flere kandidater vil melde sig i kampen om formandsposten i Siumut.

- Men hvad skal vi så gøre, hvis der ikke er andre der kommer op. Og det er det vi skal drøfte her i Siumut Sisimiut.

Ved hvad de ikke vil have

Formanden for Siumut Sisimiut gør det klart, at han ønsker et samlet Siumut og derfor er en han sikker på, hvad han i hvert fald ikke vil have.

- Vi skal ikke have folk, som bare er individuelle. Vi er trætte af fløjspillet, siger formand for Siumuts lokalafdeling i Sisimiut, Kaaleeraq Møller Andersen.