Lidegaard: Huslejemodel på Pituffik ikke realistisk

Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) mener ikke, det er realistisk at opkræve et årligt millionbeløb for amerikanernes brug af Thule-basen.
20. februar 2015 12:35

Forslaget blev præsenteret af tidligere folketingsmedlem Nick Nielsen (S) d. 21. januar, og han henviste til en aftale, som USA har lavet med Kirgisistan.

- Jeg tror, det bliver svært at få en husleje igennem over for USA, simpelthen fordi, der er ikke nogen andre Nato-lande, hvor USA betaler leje for deres baser, fordi de jo også beskytter de lande, de er i. Men der burde jo osse kunne findes andre løsninger.

Læs også Den tabte servicekontrakt på Pituffik

Hvad siger du til Kirgisistan-modellen, hvor USA betalte 60 millioner dollars hvert år for at bruge lufthavnen?

- Jamen, man kan jo godt drømme sig til mange gode modeller, men det kræver jo, at man kan blive enig. Jeg vil sådan set gerne gøre, hvad jeg kan for at fremme de dansk-grønlandske interesser i denneher sag, men vi skal jo selvfølgelig også være realistiske med de krav, vi stiller, for ellers ender det jo bare med, at vi ikke får noget, siger udenrigsminister Martin Lidegaard til KNR.

Det vigtigste for ham er at finde en pragmatisk model, som alle kan blive enige om, siger han.

Læs mere om hele sagen om Thule Air Base her.