VIDEO Liberaliseringen skal analyseres før gennemførelsen

Det er vigtigt at foretage en analyse inden gennemførelsen af en liberalisering af mobil- og internettjenesten, mener naalakkersuisoq for infrastruktur. Men han har vanskeligt ved at sige, hvornår analysen kan foretages.
Skrevet af Nathan Kreutzmann
28. juli 2015 14:21

Analyserne prioriteres inden en liberalisering kan gennemføres.

- Analysen bør være afdækkende, vi i Naalakkersuisut skal som det første sikre, at der er lige muligheder for kommunikation i samfundet, derfor må undersøgelsen være afdækkende, siger naalakkersuisoq for infrastruktur, Knud Kristiansen (A) til KNR.

Læs også Direktør ønsker konkurrerende radiokæde

På grund af Grønlands store udstrækning kan det være udfordrende at opsætte tekniske anlæg, og det kan være dyrt for driften, når teknisk udstyr skal repareres.

- Det vigtige er, når vi ser på andre lande, så er det vanskeligt at sidestille de udfordringer, som vi står her i Grønland. Vi har ingen veje som forbinder byer og bygder, siger Knud Kristiansen.

Læs også Liberalisering koster sundhedsvæsnet

Økonomisk bæredygtige løsninger og følger for de lokale samfunds ønsker, bør indgå i undersøgelsen, mener han.

- Det vil være nødvendigt at sidestille eventuelle følger, men det er vanskeligt at sige, hvornår og hvorledes undersøgelsen gennemføres, siger naalakkersuisoq for infrastruktur.

Læs også Liberalisering rammer hjemmearbejdspladser

Naalakkersuisoq understreger, at den stærkt omdiskuterede liberalisering vil blive forelagt til efteråret.

- Jeg forventer at sagen vil være klar i den nærmeste fremtid og blive forelagt med hvordan og hvorledes, siger Knud Kristiansen.

Læs også Fællesfront mod spegepølse-liberalisering