Let adgang til udstyr skyld i svineri

Det er meget nemt for fiskerne at skaffe nyt udstyr og derfor bliver garn efterladt i havet. Resultatet er fiskeområder der ikke kan bruges, siger fisker.
Skrevet af Ane-Marie Petersen
19. juli 2017 07:51

Det er alt for nemt at erstatte mistede fiskeredskaber og derfor får garn og liner lov at flyde i havet.

Det vurderer i hvert fald Søren Hans Lynge fra Grønlands Fiskeri og Licenskontrol.

 - Det må være en af grunde. At de bare kan hente nyt udstyr så de ikke bruger tid på at hive tabte redskaber op fra havet. Fordi de bare kan hente nyt udstyr fra fabrikkerne, siger Søren Hans Lynge.

Et garn der har fisket i 13 måneder,og som stadigvæk fiskede da det blev hevet op.
Foto © : Rasmus Nygaard
Foto Rasmus Nygaard.

Trækker udgift over løn

KNR har kontaktet flere produktionsvirksomheder og her er meldingen også flere steder, at nyt udstyr blot bliver udleveret og trukket over fiskernes løn.

Og når det er så nemt at skaffe nye redskaber, er der ingen grund til at fiske mistede garn og liner op, siger den erfarne fisker Anthon Egede.

LÆS OGSÅ Oprydning af spøgelsesnet er kommunernes ansvar

Resultatet er, at fiskerne ødelægger fiskeområder for sig selv.

- Der er virkeligt meget efterladt udstyr lige nu og jo mere der bliver, jo færre områder bliver der at fiske i, siger Anthon Egede.

Peger fingre af hinanden

De seneste år er der blevet stadigt flere fiskere, og derfor er det nødvendigt at stramme op, mener fisker og fangernes formand, som frygter, at der bliver flere uansvarlige fiskere.

- Efter der er blevet flere fiskere er de begyndt at pege fingre af hinanden. Og det vil fortsætte, hvis der ikke bliver strammet op på tingene, siger KNAPK-formand Henrik Sandgreen.

LÆS OGSÅ Hvem har ansvar for havets spøgelsesnet

LÆS OGSÅ Spøgelsesnet findes også i Grønland

I sidste ende er det dog fiskernes eget ansvar at rydde op efter sig selv, mener den mangeårig fisker Anthon Egede. Og han er ikke tilfreds med det, han ser i dag.

- En erfaren fisker opfører sig aldrig på den måde, siger han