Legetøjsriffel skyld i afspærring

En legetøjsriffel medførte i går aftes, at politiet rykkede ud, og afspærrede et område i Nuuk.
Foto © : Camilla Dam/KNR
Skrevet af Jonas Fievé
05. maj 2016 14:13

Politiet afspærrede i går aftes et område ved Timerlia, efter de havde modtaget melding om, at mand havde skudt flere gange mod jorden formentlig med en riffel fra en lejlighed.

Det lykkedes politiet at få kontakt til beboeren i lejligheden og det blev klarlagt, at der ikke var tale om en ægte riffel.

Der var ingen tilskadekomne i forbindelse med hændelsen, oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Afspærringen blev ophævet igen klokken Kl. 2230.