Løkke er åben for regering sammen med Socialdemokratiet

I en ny bog åbner statsminister Lars Løkke Rasmussen op for en mulig ny regering med Venstre og Socialdemokratiet. Men Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, afviser.
Foto © : DR
16. maj 2019 07:55

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) siger i bogen "Befrielsens øjeblik", der udkommer torsdag, at et regeringssamarbejde mellem Socialdemokratiet og Venstre er "et rigtigt forslag".

I bogen spørger forfatteren Kirsten Jacobsen Løkke muligheden for en regering mellem de to store partier, hvis de borgerlige partier ikke har flertal efter folketingsvalget 5. juni.

LÆS OGSÅ 20 kandidater er klar til Folketinget

Her siger han:

- Der er naturligvis nogle dilemmaer i det her, men samtidig er der for mig ingen tvivl om, at det er et rigtigt forslag. Meget politik laves allerede inde på midten i dag, siger han.

I øjeblikket fører Socialdemokratiet markant over Venstre i meningsmålingerne forud for folketingsvalget 5. juni.

Løkke gør det dog klart, at han går til valg på en borgerlig-liberal regering som absolut førsteprioritet.

Men ikke hvis det efter valget afhænger af støtte fra partierne Stram Kurs og Nye Borgerlige. Bliver det tilfældet, vil han derfor hellere se mod Socialdemokratiet.

I bogen siger Løkke, at han som person ikke vil stå i vejen for et samarbejde mellem Venstre og Soocialdemokratiet, hvis vælgerne ønsker det.

- Jeg synes, at jeg har meget at tilbyde, men min person skal ikke stå i vejen for den bedste løsning for Danmark.

Men over for DR afviser Mette Frederiksen afviser udsigten til en regering mellem Socialdemokratiet og Venstre.