Kvindelige kunstnere chokerede over udstilling: Dobbeltmoralsk, at vi ikke bliver hørt

Tager man på Ilulissat Kunstmuseum, kan man lige nu opleve en stor udstilling med værker fra 26 af landets kvindelige kunstnere.

Udstillingen, der hedder Backbone, viser kunst fra de sidste 24 år og er en hyldest til Grønlands kvindelige kunstnere, som ifølge Ilulissat Kunstmuseum ofte er underrepræsenteret i samfundet.

Men flere af kunstnerne var slet ikke klar over, at deres værker var en del af udstillingen. De fem kunstnere, Lisbeth Karline Poulsen, Paarma Brandt, Bolatta Silis-Høegh, Ivinguak Stork Høegh og Cecilie Christiansen, fortæller til KNR, at de aldrig havde hørt om udstillingen, før den gik i gang.

Og det chokerer dem.

- Jeg synes simpelthen, at det er uhørt at lade kunstnere udstille og ikke engang spørge os, om vi vil udstilles i en tematisk udstilling sammen med andre.

- Det er dobbeltmoralsk, at udstillingen handler om kvindelige stemmer i Grønland, og at vi så ikke engang bliver hørt, siger Lisbeth Karline Poulsen, der opdagede, at hun er en del af udstillingen ved et tilfælde.

Ville have sagt ja, hvis de bare havde spurgt

Også Paarma Brandt mener, at det er paradoksalt, at udstillingen har fokus på kvindelige stemmer, uden at spørge kunstnerne, om de vil være en del af udstillingen.

- Jeg var i chok. Jeg synes, at det er uprofessionelt ikke at få noget at vide som kunstner. Jeg har udstillet mange steder rundt omkring i verden og har aldrig prøvet det her før, siger hun.

Samme ordlyd kommer fra Bolatta Silis-Høegh. Hun har aldrig i sine 21 år som kunstner oplevet at få værker udstillet, uden at hun vidste det.

- Backbone lyder som et super godt tema, og jeg vil have sagt ja til at indgå i udstillingen, hvis jeg var blevet spurgt. Men jeg synes, at det er enormt ubehageligt og grænseoverskridende at være en del af et tema, uden at jeg har sagt ja til det, siger hun.

For Cecilie Christiansen er det første gang, at hendes kunst er en del af en større udstilling. 

- Men jeg er virkelig vred og ked af det over, at jeg slet ikke er blevet spurgt, om jeg vil være med i udstillingen, eller er blevet inviteret til en fernisering, siger Cecilie Christiansen, der netop er blevet færdiguddannet kunstner.

Ivinguak Stork Høegh, der til daglig er leder af Kunstskolen i Nuuk, ved endnu ikke, hvilke af hendes værker, der hænger på Ilulissat Kunstmuseum.

- Jeg vil selvfølgelig gerne vide, hvad udstillingen handler om, og hvad for nogle værker, jeg har med. Jeg ved ingenting, det er det eneste, jeg kan sige, siger hun.

Solgte værkerne privat

Men hvordan kan det lade sig gøre, at kunstnernes værker er udstillet, uden at de kender til det?

Lisbeth Karline Poulsen, Paarma Brandt og Cecilie Christiansen fortæller, at de alle tre har solgt værker privat til museumsleder på Ilulissat Kunstmuseum, Andreas Hoffmann. 

Og da værkerne netop var solgt til museumslederen og ikke til selve museet, havde de ikke forventet, at værkerne pludseligt ville blive udstillet.

- Det her er mit arbejde og det, jeg lever af. Jeg lægger enormt mange kræfter og tid i at skabe de her værker. Og de værker, der bliver udstillet i Ilulissat Kunstmuseum, er værker, jeg har solgt privat og ikke til museet, siger Paarma Brandt.

Bolatta Silis-Høegh fortæller, at hun for et par år siden solgte et værk til Ilulissat Kunstmuseum. Museet har derfor lov til at udstille værket, men hun har aldrig før oplevet, at museer udstiller værker som en del af et tema, uden at kunstnerne bliver gjort opmærksom på det.

- Man skal godkende det tema, man udstilles i. Det er en beskyttelse af ens navn, siger hun.

Bolatta Silis-Høegh har derfor bedt om at få sit værk fjernet fra udstillingen, hvilket museet er gået med til.

Og spørger man Ivinguak Stork Høegh er det et mysterium, hvad hun udstiller med. Hun har solgt nogle af hendes plakater til Ilulissat Kunstmuseum, der er beregnet til videresalg, men har aldrig solgt et egentligt værk til museet.

En succesfuld udstilling for kunstmuseet

Ivinguak Stork Høegh har endnu ikke rakt ud til Ilulissat Kunstmuseum, men har i sinde at gøre det.

Lisbeth Poulsen, Paarma Brandt og Cecilie Christiansen har bedt om at få deres værker fjernet fra udstillingen. Derudover har de også sendt en klage til Ilulissat Kunstmuseum og Avaannata Kommunia.

Klagen blev besvaret med et brev fra en advokat, der henviser til lovgivningen. Ifølge advokaten står det i lovgivningen, at værker gerne må vises offentligt, når det er udgivet eller overdraget til andre.

Men for kunstnerne er det en principiel sag, der handler om, hvorvidt man som museum kan tillade at udstille værker, uden at det er aftalt med kunstnerne.

- Museet lukrerer på grønlandske kvindelige kunstnere til egen vindings skyld. Vi er ikke engang inviteret til fernisering. Vi er ikke inkluderet, tagget, eller noget som helst, siger Lisbeth Karline Poulsen.

KNR ville gerne have lavet et interview med museumsleder på Ilulissat Kunstmuseum, Andreas Hoffmann, hvor vi ville have spurgt, hvorfor han har valgt at udstille kunstnernes værker uden deres samtykke - og hvorfor han valgte at holde fast i beslutningen, efter de udtrykte kritik af hans valg. 

Det har han ikke ønsket, men har i stedet svaret skriftligt:

- Backbone er en vigtig kulturpolitisk satsning og en meget succesfuld udstilling, der allerede i de første dage har tiltrukket omtrent 60 besøgende dagligt. Gennem udstillingen har de besøgende kendskab til kunstnere, de ikke tidligere har kendt til. Det er vi glade for, skriver Andreas Hoffmann i et skriftligt svar til KNR.

Udstillingen åbnede den 28. marts.