Kviesgaard: Udgifter og få indtægter

Efter at have læst den nye koalitionsaftale, advarer Grønlandsbankens direktør om ikke at solde pengene fra fiskeriet op i den kommende finanslov.
Martin Kviesgaard. Arkivfoto. Foto © : Grønlandsbanken
Skrevet af Inge S. Rasmussen
04. november 2016 11:57
Versionist Sara K. Jakobsen

- Jeg synes som vanligt med koaltionsaftaler at de er bløde i formuleringerne. Det vigtige bliver at se en finanslov der hænger godt sammen med lidt mere end bare balance, siger Martin Kviesgaard, direktør for Grønlandsbanken om koalitionsaftalen.

Læs også Her er den nye koalitionsaftale

- Der er helt sikkert mange udgiftskrævende poster og knap så mange indtægter, anfører Kviesgaard, der hæfter sig ved at Naalakkersuisut siger, de har fokus på, at der er balance i finansloven, også for 2017.

Læs også Kviesgaard: Overskud må ikke blive en sovepude

Men selv om balance er godt, burde naalakkersuisut være mere ambitiøse og sigte mod en finanslov med større overskud. For der er faktisk penge i samfundet i øjeblikket. Og de stammer fra fiskerierhvervet, der nyder godt af høje mængder, rigtig gode fiskepriser og billigt brændstof.

Derfor er der en fin indtjening i erhvervet, og det smitter af på landskassens beholdning.

Læs også GE Koalitionsaftalen er en gavebod

Men det er tale om en ekstraordinær situation, advarer bankdirektøren.

- Det er lidt problematisk, hvis man lægger sig an på, at det skal være ekstraordinært godt også i flere år frem. Det kan godt blive anderledes. Fiskepriser er jo noget der svinger, og det har det altid gjort, påpeger Martin Kviesgaard.