Kuupik Kleist efterlyser en sober debat
Grønlands eksport er forøget væsentligt. Sidste år steg væksten med 376 millioner kroner i forhold til 2010, det er en stigning på knap 25 procent. Og priserne på forskellige fiskearter er ligeledes steget mærkbart.
-Det seneste års debat om omstrukturering af fiskeriet har været en meget barsk omgang, og den debat har udfoldet sig omkring fiskeriets fremtid har haft en karakter, som man ikke har hørt før i grønlandsk politik, siger formand for Naalakkersuisut, Kuupik Kleist.
Han ærgrer sig over, at debatten ikke altid er blevet baseret på sande oplysninger:
- Debatten har til tider været baseret på oplysninger, som ikke nødvendigvis var fuldstændig sande, men som var grebet ud af luften, og det har ført til en meget hård konfrontation. Men da fiskeriet er et helt centralt erhverv i Grønlander der behov for, at vi opnår en mere balanceret debat.
- For eksempel har der været en meget hårdnakket påstand om, at naalakkersuisut har skåret kraftigt ned på fiskekvoterne over de seneste år. Det har jo ikke noget på sig. Kvoterne har ligget meget stabilt over de seneste år, og for visse fiskearter har der endda været små forhøjelser af kvoterne.
Han efterlyser derfor en bred politisk samling omkring det nødvendige ændringer, som er i gang indenfor fiskeriet.
- Tallene viser, at de økonomiske gevinster i fiskeriet aldrig nogensinde har været højere end de er i dag. Derfor mener jeg, at vi skal basere os på de officielle og pålidelige oplysninger og tage vores diskussioner på grundlag af virkeligheden.
Og så vil Naalakkersuisut i det nye år slår et slag for, at de grønlandske fiskeriprodukter opnår bæredygtighedsmærket indenfor fiskeriet, en MSC-certificering.
- Vi skal passe på, at vi ikke sakker agterud i forhold til vores konkurrenter. De fleste producenter, som vi konkurrerer med har opnået certificering. De store indkøbskæder, som aftager størstedelen af fiskeprodukterne er begyndt at kræve, at produkterne er certificerede som bæredygtigt fiskeri. Og hvis ikke vi gør det, risikerer vi vores adgang til de internationale markeder og at vi ikke får de rigtige priser på vores produkter, siger Kuupik Kleist.
