I et brev til Udenrigsminister Villy Søvndal siger Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) lige ud, at de heller ikke forventer at den aktuelle CIA-undersøgelse vil give noget svar på, om amerikanernes formodede fangeflyvninger i grønlandsk luftrum har fundet sted eller ej. Det er ellers en del opgaven, som DIIS er blevet stillet, og som de i sidste uge sagde ja til.

Får DIIS' udmelding ikke formanden for Naalakkersuisut til at tvivle på, hvor en god aftale han har forhandlet hjem på Grønlands vegne?

- Det kan man selvfølgelig altid diskutere. Men den del der handler om adgang til de amerikanske arkiver osv. har jo hele tiden været tvivlsspørgsmålet også i den forrige undersøgelse. Så det overrasker mig ikke, svarer formand for Naalakkersuisut, Kuupik Kleist i dag til Radioavisen.

Den ene halvdel af opgaven, som DIIS er blevet stillet, er  at kigge den første CIA-undersøgelse efter i kortene. Den, der blev lavet i 2008 af den daværende danske regerings embedsmænd, og som konkluderede at fangeflyvningerne ikke kunne beskræftes.

- Men hvorfor er det så en del af opgaveformuleringen, hvis I alligevel på forhånd ved, at DIIS ikke kan løse den opgave?

- Jo, men altså nu er man så blevet specifik omkring i hvert fald to punkter, som skal undersøges. Og den del af det, jeg hidtil har sagt, at jeg ikke synes var afdækket tilstrækkeligt, var omkring den danske regerings involvering i sagen.

- Er den del den væsentligste for dig at blive klogere på?

- Det er jo den, der har direkte med vores forhold til hinanden at gøre. Så ja, det ville være det væsentligste for mig, siger Kuupik Kleist.

Men DIIS påpeger også, at tidsrammen for undersøgelsen er så stram, at det begrænser deres arbejde i det hele taget. 1. maj næste år skal rapporten ligge klar. Hvorfor så kort en tidsfrist?

- Altså der var jo politisk krav om, at det skulle gå hurtigt. Og det krav har vi jo så prøvet at opfylde.

Om Kuupik Kleist dermed mener, at det er et krav fra dansk side, vil han ikke svare klart på:

- Det hele er jo udtryk for et kompromis. Så jeg vil ikke sige, hvem der har mest indflydelse på hvad. Det har været til forhandling et stykke tid, og det var hvad vi kunne lande på på det tidspunkt, siger Kuupik Kleist.

Men ikke desto mindre svarer Naalakkersuisut-formanden følgende til spørgsmålet om, hvorvidt han er rede til at fremsætte nye krav til yderligere undersøgelse, hvis resultatet af denne ikke stiller Grønland tilfreds:

- Jeg er selvfølgelig åben overfor, hvad nyt der måtte komme. Og det er ikke altafgørende for mig, at rapporten er færdig i maj. Det afgørende må være det kvalitative.

Kuupik Kleist oplyser i øvrigt at aftalens punkt om at Danmark og Grønland i fællesskab afholder udgifterne forbundet med undersøgelsen, ikke betyder at Grønland skal betale halvdelen af regningen. Grønland skal kun hæfte for den af Grønland udpegede person, der skal sidde med i undersøgelsesgruppen.