Kunstner og forfatter Kristian Olsen Aaju er død

Den grønlandske forfatter og kunstner Kristian Olsen Aaju er død. Han blev 72 år.
Kristian Olsen Aaju Foto © : Norden.org
20. april 2015 11:15

Kristian Olsen Aaju blev født i Arsuk i Sydgrønland i 1942 og blev uddannet lærer med en kandidatgrad i pædagogik.

I mange år arbejdede han inden for undervisningsområdet i både Grønland og Danmark, herunder en årrække som forstander for den grønlandske kostskole Ellekilde i Danmark og Grønlænderhjemmet i Hellerup. 

I offentligheden er Kristian Olsen Aaju - også bedst kendt blot som "Aaju" - kendt for sit arbejde inden for kunsten og litteraturen. Ud over mange malerier af især den grønlandske natur, skrev Aaju en lang række digte, noveller og romaner. I 2010 blev han indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris af Grønlands Forfatterforening for hans kriminalroman "Kakiorneqaqatigiit"  - eller på dansk "Det tatoverede budskab".

De seneste år har Kristian Olsen Aaju været bosat i Finland med lange ophold i sit sommerhus i Nordsjælland. 

Kristian Olsen Aaju efterlader sig samlever, to børn og børnebørn.