VIDEO Krydstogtturister i Qaqortoq

Der var igen mange krydstogtturister der kom til Qaqortoq i år. Da 1.350 turister fra USA i går i Qaqortoq, var de betaget af stenskulpturerne.
Skrevet af Jørgen Semionsen
03. august 2015 14:31

Der bliver taget mange billeder. Der er stor interesse for stenskulpturerne Ujarak og Inuk.

- Jeg synes meget godt om dem, de er gode kendetegn for byen. Jeg synes det er flot lavet, siger Harriet Thomas fra St. Louis i Missouri til KNR.

Harriet Thomas og hendes mand, Ron Thomas, kommer fra St. Louis, Missouri, USA. De er begge to skuespillere og er i Qaqortoq for første gang.

- Vi er i denne smukke by i kort tid, den er meget betagende, siger Harriet Thomas.

Udover at være skuespillerinde, laver Harriet fotobøger med de billeder hun tager. Og hun fortæller at hun vil bruge billederne af skulpturerne i sin bog.

Og manden glæder sig allerede til at vise de billeder han har taget frem, til sine venner og kollegaer derhjemme.

- De billeder jeg har taget, vil blive gemt på min computer. Jeg glæder mig allerede til at komme hjem til St. Louis, og vise dem til mine kollegaer og de studerende, siger Ron Thomas til KNR.

Krydstogtturisterne fra USA sejler med det tyske skib, Veendam, i en rejse på i alt 35 dage.

Efter Qaqortoq sejler de mod Europa.

- Vi rejste fra Boston, og skal være af sted i 35 dage. Vi skal passere de lande, hvor vikingerne har boet. Grønland, Island, og Polarcirklen. Derefter skal vi til Irland, Amsterdam og hjem igen. Det bliver 35 lange dage, siger Ron Thomas.

I år har 22 krydstogtskibe med i alt 17.700 passagerer planer om at sejle forbi Qaqortoq.