Kriminallov eller straffelov: I retslokalerne ændrer det intet

‘Thi kendes for ret’

Sådan lyder sætningen, når en gerningsmand eller -kvinde bliver dømt for en overtrædelse af Kriminalloven.

En lov, der - hvis det står til Demokraatit - fremover skal erstattes med en straffelov, som den danske, fordi foranstaltningerne i Kriminalloven ifølge partierne er alt for lave. Særligt, når det kommer til personlig kriminalitet som eksempelvis seksuelle overgreb, vold, drab eller drabsforsøg.

Men spørger man dem, der har sin daglige gang i retslokalerne, har det ikke den store betydning, om der bliver dømt ud fra en straffelov eller en kriminallov.

- Helt lavpraktisk, så tror jeg ikke, det får den store betydning, fortæller forsvarsadvokat Finn Meinel.

- Som det er i dag, opererer vi i Kriminalloven, og vi forholder os til den gerning, der kommer frem i sagen. Og ud fra det navigerer vi i, hvad det forventelige udfald af hver enkelt sag kan være, og hvilket niveau en eventuel sanktion vil ende på, siger han.

- Der vil ikke være den store forskel på, om vi dømmer ud fra en kriminallov eller en straffelov, slår han fast.

Bevisbyrden forbliver den samme

På den anden side af bordet - hos anklageren - vil det heller ikke betyde nogen ændring i praksis, om det er Kriminalloven eller en straffelov, man dømmer ud fra, fortæller Mariam Khalil, der er chefanklager ved Grønlands Politi:

- I forhold til anklagemyndighedens arbejde med at skulle vurdere, om der er blevet begået en lovovertrædelse, så vil det ikke ændre på noget, om det stod i den ene eller den anden lov, siger hun. 

Forsvarsadvokat Finn Meinel påpeger samtidig, at hvis hensigten fra politikerne er, at kriminelle skal kunne dømmes hårde for deres gerninger, så er der ingen grund til at lave det om til en straffelov.

- Jeg tror mange af de ting, man gerne vil med en straffelov, det kan man allerede rumme i den nuværende kriminallov. Loven i dag er velfungerende, og aktørerne i en retssal kan sagtens agere indenfor den, så jeg tror ikke, det giver de store ændringer, at man kalder det straffelov frem for kriminallov, siger han.

Strafferammer eller retspraksis?

Et andet nærliggende politisk forslag kommer fra Kuno Fencker fra Siumut.

Han ønsker ikke at indføre en helt ny straffelov, men til gengæld at indføre strafferammer i den nuværende kriminallov. Det vil nemlig betyde, at der fremover vil være faste rammer for, hvilke foranstaltninger forskellige kriminelle forhold kan udløse.

Men heller ikke dette vil have den store effekt i retslokalet, mener chefanklager ved Grønlands Politi, Mariam Khalil.

For selvom der i Kriminalloven ikke eksisterer faste strafferammer i dag, så har domstolene alligevel en retspraksis at følge.

- Domstolene i Grønland ved jo udmærket godt, hvilke rammer vi ligger inden for. Så rent praktisk vil det ikke få den helt store betydning. Det vil være en signalværdi fra politikerne om, hvilke strafferammer, de mener, de enkelte bestemmelser skal ligge i, siger hun.

I dag tager man i stedet udgangspunkt i tidligere lignende sager, og vurderer derudfra hvilket foranstaltningsmæssigt niveau, der er relevant, forklarer Mariam Khalil.

- Lad os sige, at det drejer sig om drab. Så vil man jo gå ind og kigge på, hvad der tidligere er idømt af foranstaltning for drab. Og det er jo det udgangspunkt, man fra anklagemyndigheden tager, når man nedlægger en påstand i eksempelvis en drabssag.

Og det er forsvarsadvokat Finn Meinel enig i.

- Allerede i dag fortæller vi vores klienter, hvordan sagen står bevismæssigt, og hvad de kan forvente, hvis de bliver fundet skyldige, fordi vi har en retspraksis.

Konsekvenser er vigtigere end ord

Vælger politikerne at indføre en straffelov eller strafferammer, så vil ordet ’straf’ samtidig blive introduceret i den grønlandske lovgivning. Et ord, der hidtil ellers ikke har været forbundet med det grønlandske retssystem, hvor man i stedet dømmes til ’foranstaltning’.

Men ordlyden betyder nu ikke det store for den enkelte dømte. Det understreger forsvarer Finn Meinel, der gennem tiden har repræsenteres mange personer på anklagebænken.

- Det har ikke den store betydning, om det hedder straf eller foranstaltning. De føler ikke, at det er godt, de bliver foranstaltet frem for, at de bliver straffet, fordi effekten er den samme, om det er anstalt, tilsyn eller bøde.

- Om man så begrebsmæssigt kalder det for en straf, det har ingen betydning for klienten, fortæller Finn Meinel.

Det korte af det lange er altså, at det ikke ændrer noget for hverken anklagerne, forsvarerne eller de tiltalte, om det er den ene eller den anden lov, der er gældende. 

Og om en straffelov bliver enden af det, er endnu for tidligt at sige noget om. Først skal forslagene fra de to partier gennem hele den politiske behandlingsproces. Den startede i tirsdags, hvor forslagene blev debatteret i salen og sendt videre i udvalg.