VIDEO Kompromisets svære kunst om uran

Der bliver givet og taget fra alle sider, når debatten står på uran og radioaktivt materiale i det hele taget i Inatsisartut. Og spørgsmålet er, om der er mulighed for et kompromis på tværs af partiskel.
29. april 2016 14:03

Onsdag blev Steen Lynge fra Atassuts forslag debatteret. Han ser gerne en vejledende folkeafstemning om, at der ved udvinding af råstoffer skal være en øvre grænse på 0,05 procent af radioaktivt materiale.

Suka K. Frederiksen fra Siumut var engageret i den livlige debat.

- Debatten kan forekomme at være hård, men der kommer også vigtige spørgsmål frem. Vi har stadig noget at lære i form af problemløsning. Men det går fremad. Jeg mener, vi tager temmelig store skridt, når vi forsvarer og argumenterer for vores holdninger, siger hun til KNR.

Fra Inuit Ataqatigiits side så Aqqaluaq B. Egede det mere som en forhandlingsproces.

- Vi søgte kompromiser om farlig, radioaktiv stråling, som ikke lykkedes særlig godt, siger han.

Læs også Selvstyret risikerer erstatningssag ved uran-kovending

Læs også Lynge alene med forslag om folkeafstemning

Politiske veteraner for og imod

I Qaqortoq blev debatten fulgt på tv af de to politiske veteraner Hendrik Nielsen fra Siumut og Sofie Kielsen fra Atassut.

- Debatten var god. Der blev udtrykt nogle klare holdninger. Det er jeg glad for, siger Hendrik Nielsen, mens Sofie Kielsen er mindre tilfreds.

- Den kunne være bedre. Jeg anser debatten for uklar. Vi bør tage et fælles ansvar for noget så vigtigt, siger uranmodstanderen Sofie Kielsen.

Da det stod klart, at Steen Lynges forslag om en øvre grænse blev afvist, var Hendrik Nielsen derfor lettet, mens Sofie Kielsen var skuffet.

Læs også Vittus: ICC-rapport noget diffus

Læs også IA og SF uenige om uran-love

Kompromis eller ej

Suka K. Frederiksen ser muligheder for et kompromis på tværs af de fem partier i Inatsisartut med hensyn til en øvre grænse for, hvor mange procent radioaktivt materiale de udvundne råstoffer må indeholde.

- På den måde kan vi sikre for eksempel mht. affald og konsekvenser (for miljøet og befolkningen, red.), siger hun.

Aqqaluaq B. Egede har lidt sværere ved at se et kompromis for sig.

- Vi har tidligere haft nultolerancen som grundlag. Og kompromiset er, at der holdes en folkeafstemning. Også for at undgå en slingrekurs, hvor tingene ændres alt efter, hvem der har ledelsen, siger Aqqaluaq B. Egede.

Uran har igen været til debat i Inatsisartut torsdag.