Martha Lund Olsen: Kommunerne må selv skaffe medarbejdere

Kommunerne må selv løse problemerne med manglende medarbejdere og sørge for bedre arbejdsforhold.
Skrevet af Jaaku Lyberth
14. september 2016 08:31
Versionist Malik Brøns

Det siger Naalakkersuisoq for sociale anliggender Martha Lund Olsen i et svar til kommunerne, der har kritiseret hendes forslag til ny lov om støtte til børn for at være hastværk.

Hun fastholder, at forslaget førstebehandles i Inatsisartuts efterårsmøde. Naalakkersuisoq for sociale anliggender  henviser til, at hun er blevet pålagt af inatsisartut til at sikre børnenes rettigheder og sørge for en tidlig indsats i forhold til børnene.

Da flere spørgsmål skal undersøges, er hun dog åben overfor muligheden for en udsættelse på et halv år.

- Jeg fastholder at forslaget behandles, men ikraftrædelsen af loven kan udsættes et halv år, men jeg mener, at Inatsisartut skal behandle forslaget og beslutte, hvad der videre skal gøres, siger Martha Lund Olsen.

De fire kommuner har kritiseret lovforslaget og skriver i en pressemeddelelse, at forslaget er hastværk og henviser til, at der ikke er uddannede medarbejder nok i kommunerne. Men det preller af på Lund Olsen:

- Kommunerne må selv løse problemerne med manglende medarbejdere og sørge for bedre arbejdsforhold, siger Martha Lund Olsen, der dog har forståelse for at kommunerne på grund af personalemangel ikke er klar til det nye lovforslag.

Læs også Kommuner: Naalakkersuisut haster lov om støtte til børn igennem

Kommunerne blev sammenlagt i 2009, og det har blandt andet medført besparelser. Men ifølge Martha Lund Olsen kan kommunerne i samarbejde med Selvstyret styrke deres medarbejdere.

- Kommunerne kan lave deres oranisation om og uddelegere opgaver til flere, så sagerne kan behandles hurtigere. Og så kan de arrangere flere forskellige kurser for at sikre, at loven kan bliver fulgt bedst muligt, siger Naalakkersuisoq for sociale anliggender Martha Lund Olsen.

Forslag til lov om støtte til børn bliver 1. behandlet i Inatsisartut den 18. november.