Kommunalbestyrelse anbefaler kontraktstyring med bygderne

De nuværende kommunalbestyrelser i Nordgrønland har overfor det nye overgangsudvalg anbefalet, at administrationen i bygderne og de kommunale institutioner udlægges i såkaldt kontraktstyring.
Skrevet af Louise M. Kleemann
26. maj 2008 12:40

Kommunen overdrager således ansvar og kompetence vedrørende faglige, økonomiske og ledelsesmæssige forhold til bygdebestyrelserne.

Flertallet af bygdebestyrelserne i Diskobugten hold møde, og de blev optimistiske, da de hørte den melding, fortæller formand for bygdebestyrelsen i Akunnaaq, Gerth Nielsen:

- Vi forstod, at bygderne i Nordgrønland skal administreres på grundlag af en kontrakt, sådan som vi gør i Aasiaat kommuniat. Der deltog bygdebestyrelsesmedlemmer fra Saqqaq, Qeqertaq, Ilimanaq, Ikamiut, Kitsissuarsuit, Akunnaaq og Ikerasaarsuk, og de blev optimistiske, da det kom frem, at vi skal administrere bygderne efter Aasiaat modellen, fortsætter Gerth Nielsen.

- Vi administrerer de kommunale opgaver i Akunnaaq på kontraktbasis. Vi skal ansøge midlerne, når der er større opgaver for eksempel, når vi har anlægsønsker. Men vi styrer selv de daglige opgaver, det sociale område, fortæller Gerth Nielsen, der er formand bygdebestyrelsen i Akunnaaq ved Aasiaat.