KNAPK: Vi accepterer ikke stop af indhandling af laks

Fiskerne har i de seneste år haft fornøjelsen af at sælge laks til fabrikkerne. Men i år er de knap så heldige. Naalakkersuisut har nemlig besluttet at der i år ikke skal være indhandling af laks til fabrikker. En beslutning som har fået KNAPK, til at rejse sig op af stolen.
26. august 2015 18:14

KNAPK skriver i en pressemeddelse at de fra Royal Greenland har fået at vide at der ikke skal være indhandling af laks i år. 

- Vi har ikke noget at skjule med hensyn til denne meddelelse fra Naalakkersuisut. Nu da den er blevet offentligt kendt, siger Koncernsproduktionsdirektør i Royal Greenland, Lars Nielsen.

Læs også Laksesæsonen åbner 15. august

Det har ellers indtil 2014 været muligt at indhandle laks til de hjemlige produktionsanlæg.
Men sådan blev det altså ikke i år. 
-Det er en beslutning som vi fra KNAPK ikke kan acceptere. Vi troede ellers, at nalaakkersuisuts mærkesag er; bedre udnyttelse af landet egne ressourcer, og deres beslutning forundrer os, siger KNAPKs formand Henrik Sandgreen.

Efter Naalakkersuisuts beslutning om stop af laks i produktionsanlæggene må erhvervsfangerne nøjes med at bruge deres fangst privat eller sælge den til brættet, sygehuse, restauranter eller lignende. 

Læs også Husk at indrapportere din laksefangst

OG det er KNAPK lodret uenig i.
-Det er svært at forstå. Vi undrer os over, at vi ikke er blevet orienteret om naalakkersuisuts beslutning. Derfor anmoder vi Naalakkersuisut om, straks at give tilladelse til, at fiskere kan sælge deres fangst til producenter, siger Henrik Sandgreen.

Sidste frist for fangst af lakse er den 31 oktober. Og i år er kvoten for laks er 45 tons. KNR har forsøgt at få en kommentar fra departementet for fiskeri men forgæves. 

Læs også Karl-Kristian Kruse: Den nye lakseplan er ikke politisk tidsvarende