KNAPK indkalder til "skelsættende pressemøde"

I sidste uge var det Grønlands Arbejdsgiverforening, der meldte sig ind i valgkampen. I dag er det fisker- og fangerorganisationen KNAPK, der har meldt sig på banen, her hvor valgkampen er ved at spidse til.
Foto © : KNAPK
Skrevet af Karsten Sommer
18. november 2014 07:36

KNAPK indbyder i dag klokken 14 til noget organisationen selv kalder intet mindre end et "Skelsættende Pressemøde".


Hvad der er skelsættende, oplyser organisationen ikke nærmere om, bortset fra at det drejer sig om - og jeg citerer "fundamentale budskaber om nogen af samfundets grundsøjler" i relation til Valget 2014, og ikke mindst af interesse for de kommende medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut, som KNAPK´s formand Hendrik Sandgreen skriver i sin indbydelse.


KNAPK´s pressemøde finder sted klokken 14 i eftermiddag.