Foto: Dorthea Johansen

Qulaarpaa Klynkeri fører ikke til selvstændighed

Ujarneq Fleischer drømmer om selvstændighed, men han mener der er for meget klynk og er skeptisk i forhold til om det bliver til noget.

Vi klynker for meget og fører ikke tingene ud i livet. Derfor er der langt til selvstændighed, siger skuespilleren Ujarneq Fleischer, som selv håber på at opleve et selvstændigt Grønland.

Vejen er ifølge ham strammere tøjler og mere disciplin.

- Vi grønlændere er meget forkælede, meget. Vi klager over alt. Når vi flytter hjemmefra, så kan vi ikke lide stedet, når vi starter på en uddannelse, skal vi selv betale bøgerne, så siger vi "arj, hvor er det dyrt", og klynker. Når vi bliver selvstændige, skal vi jo selv betale for alt, siger Ujarneq Fleischer.

Mere kæft, trit og retning

Selvom han stiller sig noget kritisk over for de studerende er netop det netop blandt dem nøglen til selvstændighed skal findes, mener han.

I det hele taget skal ungdommen være mere fokuseret på arbejdet i skolen.

- I dag, når vi kigger på børnene, så siger de " eerh, skole" og lærerene siger, at børnene er ulydige.

Derfor mener den unge skuespiller, at man skal kigge tilbage mod gamle dage og indføre mere kæft, trit og retning.

- Så bliver problemet måske løst, jeg ved det ikke, men det er kun et eksempel, vi må stramme op på uddannelsesområdet.

Håber men tvivler

Fleischer savner i det hele taget initiativer, og så mener han, at der for mange forhindringer, der holder projekter tilbage. Drømmen har han dog.

- Jeg ville meget gerne se selvstændighed, mens jeg lever. Men når man kigger på den nuværende situation, så er det ikke realistisk, vurderer han.

 

 

Kommentarer


 

Sider