COP21 Klimatopmøde i Paris starter i dag

I dag begynder det længe ventede FN-klimatopmøde COP21 i Paris.
Foto © : mundaneum.org
30. november 2015 06:46

Planen er, at statsledere fra hele verden her skal indgå en aftale, der skal være med til at bremse udledningen af CO2, så temperaturen i gennemsnit ikke stiger mere end to grader på verdensplan.

I alt deltager 195 nationer i FN-topmødet, og ud af dem har 175 lande på forhånd afgivet et tal på, hvor meget de vil skære i CO2-udledningen de kommende årtier. Både EU, Kina og USA har alle meddelt konkrete mål.

Læs også COP21 Titusinder demonstrerede for klimaet'

Læs også COP21 100 tons isskosser til Paris

Flere klimaeksperter vurderer, at det dog bliver svært at lande en aftale, der siger, at temperaturen ikke må stige mere end to grader, da temperaturen på verdensplan allerede stiger går så hurtigt, at tallet er urealistisk.

FN har dog meddelt, at man hellere ser, at alle lande frivilligt indtræder i en aftale end på forhånd fastlægge kravene til aftalen.

Læs også COP21 Det bør du vide om FN’s årlige klimakonference

Fra Grønlands side deltager naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, råstoffer og finanser, Vittus Qujaukitsoq, mens statsminister Lars Løkke Rasmussen deltager fra Danmark.

Topmødet forløber frem til 11. december.