Klimaaftale kan blive dyr for Grønland
Naalakkersuisut overvejer i øjeblikket om Grønland skal gå med i klimaaftalen, som verdens lande blev enige om ved FN’s klimakonference COP21 i Paris.
Kigger man på den seneste udmelding fra selvstyret - et svar på et §37-spørgsmål fra Inuit Ataqatigiits formand, Sara Olsvig, peger det i retning af, at Grønland ikke har råd til at gå med i aftalen.
Læs også Canada kæmpede for oprindelige folks rettigheder ved COP21
Én meget væsentlig årsag er, at en henvisning til oprindelige folks rettigheder ikke kom med i den juridisk bindende del af aftalen.
Henvisningen ville ifølge Naalakkersuisut have stillet Grønland i en væsentlig anderledes situation - så kunne landet nemlig gå med i aftalen uden at afskrive sig muligheden for industriel udvikling.
De grønlandske og danske repræsentanter ved forhandlingerne i Paris kunne dog ikke stille meget op, da oprindelige folks rettigheder røg ud af aftalen under forhandlingerne i Paris, fremgår det af svaret.
Læs også Lilleholt forstår Grønlands dilemma
- Danmark og en række andre skandinaviske lande arbejdede hårdt for, at oprindelige folks rettigheder kom med, men de enkelte EU medlemslande herunder Danmark forhandler ikke selvstændigt under klimaforhandlinger men som en del af EU. Eftersom der ikke var en fælles position internt i EU, var det ikke muligt at presse på for oprindelige folk rettigheder i EU’s videre forhandlinger, skriver naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq og naalakkersuisoq for natur, miljø og justitsområdet Mala Høy Kuko til Sara Olsvig.
Læs også Klimaaftalens konsekvenser for Grønland undersøges
Går Grønland med i klimaaftalen, vil Grønland være forpligtet til at fastsætte mål for reduktion af landets CO2 udslip og til at fremlægge nye mål hvert femte år - som er mere ambitiøse end tidligere mål.
