Kitaa Seafood afventende pga. KNT's røde tal

Kitaa Seafood i Nuuk har haft planer om at overtage driften af det gældsplagede fiskeri-anpartsselskab KNT i Niaqornat. Men nu planerne stillet i bero, det oplyser Kitaas direktør Robert Møller til KNR.
Foto © : Illannguaq Egede/KNR
Skrevet af Jaaku Lyberth
31. marts 2015 16:58

KNT, der ifølge virksomhedsregisteret i Danmark, har Mikael Petersen som direktør, skylder skattevæsenet 1,2 million kr.

Anpartsselskabet havde tidligere meddelt, at der skulle holdes generalforsamling i marts, men den er blevet udsat. Ifølge den fungerende bestyrelsesformand, Jakob Kruse fra Uummannaq, er generalforsamlingen skubbet til juni.

Bestyrelsesformanden vil ikke gå i detaljer om grunden til udsættelsen, men fortæller blot, at der er en række sager, der skal bringes i orden.

Læs også Løsning på vej til KNT-ansatte
 

Kitaa Seafood har på et tidspunkt fået tilbudt at overtage driften af KNT.

Men nu undeerstreger direktør i Kitaa Seafood Robert Møller overfor KNR, at tilbuddet om at overtage driften af KNT er sat i bero, indtil det gældplagede KNT har fået styr på økonomien.

- Når det er sket, kan de henvende sig til os med henblik på, at vi overtager driften af anpartsselskabet, siger Robert Møller. 

Anpartsselskabet Kitaa Seafood blev stiftet for knap et år siden.

Læs også Uden løn siden jul - kan ikke få hjælp fra kommunen